EMNER

Et liv med kalk men langt fra forkalket

58-årige Ove Pedersen har passet kalkværket i Hillerslev i 37 år.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hillerslev Kalkværks bestyrer, Ove Pedersen, i aktion på en solskinsdag. Når der er regnvejr, som i sidste uge, så kan du komme kalken på tube og sælge den som tandpasta, siger han.

Den 58-årige Ove Pedersen fra Hillerslev er ikke en, der render af pladsen i utide. Igennem de seneste 37 år har han nemlig været ansat på Hillerslev Kalkværk, som han i dag er ene mand om at bestyre for sin arbejdsgiver, entreprenøren Leif Møller fra Malle. Igennem sine 37 år på kalkværket har Ove Pedersen derudover haft tre forskellige arbejdsgivere. 20 ansatte engang Da jeg begyndte på kalkværket, var det ejet af Vestjyllands Mergelforsyning, og vi var 20 ansatte. Dengang var vi beliggende der, hvor foderstoffen har til huse i dag, og vi havde et ovntørreri. Men med de oliepriser, der er i dag, kan det slet ikke lade sig gøre længere, siger Ove Pedersen. Ove Pedersen startede sin karriere på kalkværket som ufaglært arbejder, efter han var vendt hjem fra militæret. Han er født i Ballerum, og på den måde er han nu eksponent for en uddøende race. Nemlig den ufaglærte arbejder, der har det samme job livet igennem i nærområdet. Hans hustru bemærker i øvrigt spøgende: "Da han blev ansat var han den yngste, og det er han stadigvæk". Nok at lave I 1976 overtog DLG kalkværket i Hillerslev, indtil Leif Møller købte det i 1992. Kalk er der nok af i undergrunden ved Hillerslev. Og den Ove Pedersen har nok at lave. Hvis bare det ikke ville regne. Regnvejr dur ikke Når der er regnvejr, som i sidste uge, så kan du komme kalken på tube og sælge den som tandpasta. Der skal gerne være en tørvejrsperiode på 14 dage. Så kan jeg læsse kalken i "fødekassen", der sorterer kalken. Den må nemlig ikke være over 20 mm i diameter, siger Ove Pedersen. Han har den specielle fornemmelse for det hvide mineral, der helst ikke må have en vandprocent på mere end mellem 13 og 15 pct. Selv mener han beskedent, at det ikke kræver den store uddannelse at passe et kalkværk. Arbejder skal bare passes Det skal bare passes. Men man skal gå ind i det. Man kan sagtens lave noget, der ikke dur, siger han. Mest travlt har han forståeligt nok i foråret og efteråret. Men der kommer kunder hele året rundt. Derfor er han for det meste at finde på sit kontor. Og planer om at gå på efterløn har han ikke. Jeg er jo ufaglært. Så jeg kan ingenting. Men jeg er rask. Så hvad skal jeg gå på efterløn for, spørger han. I år har han i øvrigt efter mange års stagnation oplevet en stigende efterspørgsel efter kalk fra landmændene. Hillerslev Kalkværk leverer nemlig kalk til de fleste maskinstationer langs vestkysten helt ned til Sønderjylland. Og det skyldes, de høje kornpriser, hvor jordforbedringer åbenlyst får udbytteprocenten til at stige. Ove Pedersen ser på den baggrund frem til mange gode år endnu på kalkværket i Hillerslev. For godt nok har han levet et liv med kalk. Men han er ikke blevet forkalket af den grund.