Et liv med mad og musik

Journalist og forfatter Lone Kühlmann har givet sin bog fra 2007 om Brødrene Price et opkog BØGER: Lone Kühlmann: "Brødrene Price - Maden, musikken, livet & kærligheden"

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

John Price med sit første barnebarn, Julius. Her ved sin 80 års fødselsdag.

Brødrene Adam og James Price er gået lige ind i danskernes hjerter og tv-stuer med deres charmerende og stærkt underholdende madprogram, Spise med Price. I øvrigt en titlel, der er gået i arv fra deres far, John Price, som - udover at være en dygtig skuespiller og instruktør - også var berømt for sin glæde ved mad og for sin kunnen i et køkken. Han skrev i flere år om mad og leverede madopskrifter til Mad & Gæster. Måske er det fordi tv-programmet, som begyndte i 2008, er blevet så populært, at journalisten og forfatteren Lone Kühlmann har følt trang til at give sin bog fra 2007 om de to brødre og deres familie et opkog og udsende den igen - dog med en ny titel. Man kunne også spørge sig selv, om det blot er for at sælge flere bøger, nu hvor brødrene er hotte...? Eller er det simpelthen en mulighed for at give bogen en ordentlig og måske mere passende titel end den fra 2007, som lød "Nålen i armen - slægten og brødrene Price". En titel som bragte læsernes tanker i retning af narkomani og misbrug. Lone Kühlmann erkender da også i bogens forord til 2010-udgaven, at det var en fjollet titel. - Den må jeg påtage mig det fulde ansvar for. Den eneste form for narkomani, James og Adam Price gør sig skyldige i, er arbejdsnarkomani, skriver hun videre. Hun skrev dengang for tre år siden om de to brødre, som var kendt fra et liv med teater, musik, revy og madanmeldelse, men den gang var de "bare" brødre. Med tv-programmet Spise med Price er de to brødre nærmere blevet et brand, og med det er vores nysgerrighed pirret endnu mere, og vi vil gerne vide lidt mere, end det vi fik serveret i 2007. Og med den nye udgave af bogen om brødrene Price kan vi få vores nysgerrighed stillet og få det sidste med. Vi får fortællingen om hele slægten Price, som kom til Danmark fra England i 1795 som gøglere og teaterfolk. Senere generationer kommer til Den Kongelige Ballet - blandt andre Ellen Price, som har siddet model til Den lille Havfrue. Men mest interessant er kapitlerne om John og Birgitte Price - forældrene til Adam og James - og de to drenges barndom og opvækst i et hjem, hvor begge forældre gav så meget til deres kunstnerisk karriere. Det blev en barndom, hvor en stor del af voksenkontakten blev varetaget af en husholderske - Dansen - og det var ikke altid uden problemer. Bogen består af en blanding af fortælling og interview, og Lone Kühlmann fortæller historien i en let og fornøjelig tone. Vi får indsigt i det til tider svære familieliv med forældre, der var dybt engagerede i deres skuespilliv, og deres svære kærlighedsliv. Forældrenes forhold bliver blotlagt for læserne, og her optræder både sidespring, forelskelser uden for ægteskabet og sågar et uægte barn. James og Adam Price fortæller også i denne nye udgave åbent og ærligt om deres egne oplevelser med kærligheden og de fejltrin, de har gjort undervejs. Og naturligvis har maden sit helt eget kapitel i bogen. For John Prices glæde ved at lave mad - og ved at spise den - har han givet videre til sine sønner. Vi får historien om, hvordan tv-programmet Spise med Price fandt sin form. Programmet blev en succes faktisk lige fra begyndelsen, og efter to sæsoner, hvor det blev sendt på DR2, var det blevet så populært, at det blev flyttet til DR1 og lagt i den bedste sendetid. Seertallet er lige under en million. Med i bogen er også en håndfuld af John Prices opskrifter, og masser af anekdoter om hans optrædender udi kogekunsten. Det er i det hele taget en underholdende - og til tider bevægende - fortælling om en familie og to brødre, som åbenhjertigt og varmt fortæller om, hvordan det er at være barn og voksen i en familie, som gennem mange år på godt og ondt har været noget ved musikken og maden i det danske kulturliv. Det er absolut god sommerunderholdning, og Lone Kühlmann skal herfra ikke høre et foragteligt ord for, at hun har valgt at opdatere, gennemskrive og revidere sin bog fra 2007. Heller ikke om så motivet blot var "at smede mens jernet er varmt” - nemlig at sælge flere bøger. For bogen spreder glæde og smil - lige som brødrenes tv-program. Og mon ikke også opskrifterne kan tåle at blive prøvet af i eget køkken... Merete Horn merete.horn@nordjyske.dk Lone Kühlmann: "Brødrene Price - Maden, musikken, livet og kærligheden." Gyldendal, 216 sider, pris: 299,- Far Stroganoff: John Price spillede bridge, og her er hvad en bridgemiddag kunne byde på: Til fire personer tages ca. 800 gram oksefilet. Skal det være SÅ fint, kan man spørge? Ja, det skal det. En Stroganoff skal ikke stå og koge i to-tre timer, for at kødet skal blive mørt. Altså: oksefilet. Man skærer kødet i strimler på størrelse med en lillefinger. Så tager man to-tre store spiseskefulde paprika - Edelsüss, ikke stærk paprika - anbringer det i en skål, og heri vender man nu kødet, til det er fuldstændig pudret ind. Så tager man tre-fire løg, hakker dem og klarer dem i en pæn klump smør tilsat lidt olie i den sorte smedejernsgryde. Når løgene er klare, fisker man dem op, og sætter dem til side. Så tager man fem-seks tykke skiver røget bacon, som man ligeledes skærer i strimler. (Det kan godt betale sig at købe et godt stykke røget bacon, når man nu alligevel er hos slagteren. Den bacon, man køber i supermarkederne, er ofte af ringe kvalitet.) Baconstrimlerne steges i gryden, til de er gyldne - ikke for sprøde! Så tages de op og sættes også til side. I det fedt, der er tilbage i gryden, brunes nu kødstrimlerne over en rask ild, som det hedder hos Madam Mangor. Men pas på det - paprika er slemt til at brænde på! Man tilsætter et par skefulde koncentreret tomatpuré og bruner det med. Af og til kommer jeg også et lille nip kommen i gryden. Kommen og paprika klæder hinanden, men om det er korrekt og Stroganoff’sk, skal jeg ikke kunne sige. Så åbner man en 1/2 liter økologisk piskefløde og begynder at hælde den i gryden, mens man distræt kigger til den anden side. Et øjeblik efter opdager man til sin forbavselse, at flødekartonen er tom, og så er alt i den skønneste orden. Så tilsætter man sine løg og sit bacon. På en pande har man 400 gram skivede, smørristede champignons stående. Dem tilsætter man også. Og så skal Stroganoff’en bare koges hurtigt op, smages til med salt og peber og serveres rygende varm gerne med hjemmelavede pommes frites. Trist at fritterne er blevet synonyme med junk-food. Hvis de er vel tillavede, er det glimrende tilbehør: Store kartofler skrælles og skæres ud i aflange stave, hvorpå de udvandes i en halv time og derpå tørres grundigt i et viskestykke. Olien varmes op til 160 grader og heri friteres kartoflerne første gang, til de er møre og begynder at tage lidt farve. Lad dem dryppe af og afkøle. Fritér dem så igen ved 190 grader, til de er brune og sprøde, lad dem dryppe af, drys dem med salt og server øjeblikkeligt. Opskriften er fra bogen: "Brødrene Price - Maden, musikken, livet & kærligheden."