Et liv som teatermand - og stadig på vej......

SKAGEN:Der blev malet meget i Mads-Peter Neumanns barndomshjem på Oddevej. Det gør der ikke mere. Mads-Peter har overtaget barndomshjemmet, men han har ikke arvet faderen, Otto Neumanns, evner for at tegne og male. Til gengæld gik den lille Mads-Peter Neumann, der i dag er 65 år, til klaverspil. Og teater har interesseret ham altid. I dag er Mads-Peter Neumann teatermand i ordets bredeste betydning. Han er uddannet skuespiller og har arbejdet som sceneinstruktør i mange forestillinger. I de seneste år har skagboerne især oplevet Mads-Peter Neumanns evner som instruktør af egnsspillene. Op til jul har han læst julehistorier for børn og voksne - dels på Skagens Museum, dels på Brøndums Hotel. Nu og da er der bud efter ham til større eller mindre roller i tv-serier, film eller teater. I år købes familiens julegaver for eksempel for penge, der er faldet af i forbindelse med, at tv-serien Bryggeren og Malmros-filmen Kærlighedens smerter er udkommet på video. Noget hemmeligt I øjeblikket arbejder han desuden på noget, som er meget hemmeligt. - Som skuespillere og instruktør har jeg så ofte oplevet, at andre har hugget de gode ideer, så jeg fortæller ikke mere, siger Mads-Peter Neumann med et hemmelighedsfuldt blik. Han røber dog følgende: Det er en stor friluftsforestilling, langt væk, men inden for landets grænser. Iscenesætter, koreograf, skuespillere, kapelmester og manuskript er klar. Ud af et budget på otte millioner, mangler initiativgruppen 5,5 millioner kroner. Derfor realiseres projektet tidligst i sommeren 2005. Egnsspil Friluftsforestillinger har Mads-Peter Neumann erfaring med fra de lokale egnspil og friluftsspil mange andre steder i landet. - Jeg synes, det er meget spændende at arbejde med amatører, selvom man ikke får den samme respons som fra uddannede skuespillere. Det væsentligste ved egnsspillet er, at folk fra alle samfundslag mødes og lærer hinanden at kende, at de arbejder sammen om noget, siger Mads-Peter Neumann. - Min opgave som instruktør er at få dem til at agere, så de ikke falder igennem. Sammen finder vi ud af, hvilken type, de forskellige roller er. Så er det meget nemmere at lære replikkerne bagefter, mener egnspilinstruktøren. Der opføres et egnsspil sådan cirka hvert andet år. Som noget nyt planlægger Mads-Peter Neumann et mini-teater-skuespil-kursus i foråret. Skoletiden Efter skoletiden på Kappelborgskolen blev Mads-Peter Neumann sendt på Herlufsholm. Faderen var død i en tidlig alder og moderen tilbragte mere og mere tid i sit svenske hjemland. Huset på Oddevej blev bevaret som familiens faste base. Mads-Peter Neumann og hans hustru Lene overtog huset i midten af 60’erne. I sine otte år på Herlufsholm fik enebarnet Mads-Peter mange brødre, og det var også her han fik de første erfaringer med skuespilleriet. På de store have Efter Herlufsholm trængte den unge Mads-Peter til at komme lidt væk fra de svenske tanter og kusiner. I stedet drog han ud på et ni måneders togt med Svensk-Amerika linien. På den ugelange rejse fra Gøteborg til New York var han tallerkenvasker og avancerede senere til hyttenisse - en slags svensk stuepige. Senere kom han med på ture til Vestindien, Sydamerika og Afrika rundt. Der var god tid til at komme i land, og foruden en masse oplevelser fra den store verden, kom Mads-Peter også hjem med næsten 5.000 kroner på lommen. Elevskole Så var der råd til at bosætte sig i København. Han læste teaterhistorie på universitetet og læste hos skuespiller Søren Weiss samt spillede Studenterrevy. Han kom ind på Aarhus Teaters elevskole og var færdig i 1964. - Tidligt i karrieren begyndte jeg at instruere. Jeg blev fast instruktørassistent, for eksempel for udenlandske instruktørere. Mads-Peter Neumann søgte nye udfordringer i København. På det daværende Gladsaxe Teater fik Mads-Peter Neumann for alvor travlt. - Det begyndte med en teaterforening med 500 medlemmer. I løbet af et år var der 5000 medlemmer. Jeg var skuespiller, instruktør, abonnementsmand og turnéleder, for eksempel til Færøerne. Så kaldte Aalborg. Mads-Peter Neumann fulgte med Ebbe Langberg til Aalborg Teater. Opgaverne var de samme: Udover at være skuespiller og instruktør, skulle Mads-Peter Neumann også her sætte system i abonnementsordninger. Der blev også tid til at undervise. Fiskerestauranten Så begyndte det 30 år lange, sjove og spændende eventyr med Fiskerestauranten i Skagen. - Vi havde selv savnet en restuarant med spændende fiskeretter, så vi var glade, da vi kunne få et af fiskepakhusene og dermed være med til at slå et slag for at spise mere fisk. - Fra begyndelsen var det meningen, at der skulle være noget både for ganen og sjælen. Allerede et par år i forvejen havde jeg lavet cabaret på Clausens Hotel - det daværende Hotel Sell med Hans Dahl, Lho Jansberg og Terese Damsholt. Hans Dahl kom med som fast mand på cabaretterne på Fiskeresturanten. Preben Neergaard var den første skuespiller på scenen i Fiskerestauranten. - Vi har været med til at holde cabaret-kunsten i live. Mange var unge og helt ukendte skuespillere, da de første gang optrådte på Skagen Fiskerestaurant. Det blev til 31 år på Fiskerestauranten for Lene og Mads-Peter Neumann. Cd’en med optagelser fra 30 år på scenen skulle have været en jubilæumsudgivelse. - I stedet blev det et slags rekviem - en messe for en afdød, fortæller Mads-Peter Neumann. - Vi kunne ikke blive enige økonomisk med eneaktionæren i aktieselskabet, Sven Lindhardt. De sidste par år hang økonomien ikke sammen. Havde der bare været tale om en lejeaftale i stedet for en forpagtning, kunne vi have fortsat. Vi var meget kede af det, siger Mads-Peter Neumann. Arbejdet på Fiskerestauranten var en sommerbeskæftigelse. Mads-Peter Nuemann var stadig ansat på Aarhus Teater som skuespiller og instruktør, og han tog også freelanceopgaver. I dag laver han stadig iscenesættelser og underviser. Han bruger også meget tid på at oversætte fra svensk. Nu har Lene og Mads-Peter Neumann skilt sig af med den lejlighed i Aarhus, som de har haft i 25 år. Det har givet lidt mere luft i økonomien, og de er nu heltidsskagboer. Skagen og kulturen Man mærker tydeligt, at Mads-Peter Neumann føler stærkt for Skagens kulturelle udvikling. Han er formand for Skagens Museums Venner og med i bestyrelsen for Skagen Efterskole. - Til alle tider er alle slags kunstnere kommet til Skagen. I stedet for en holdning om, at sidste mand lukker og slukker i Skagen synes jeg, at det er tæskegodt, at vi nu får den efterskole. - 50 elever og deres familier får et indgående kendskab til Skagen. Næste år er det dobbelt så mange og så videre. De vil fortælle viden om om Skagen. - Her er dødt efter lukketid. Vi skal have liv i Skagen. Ungdommen skal have et kulturgrundlag. Det ville være herligt, hvis kommunens vidste hvad kultur er, og hvilken forskel der er på kunst og kultur. Museum i fare Han er fortørnet over kommunens holdning til Skagens Museum, der er i fare for at miste sin statsanerkendelse. - Så ryger de billeder, der tilhører andre museer, og vi kan ikke låne malerier andre steder. Kommunen giver sølle 10.000 kroner om året i tilskud. Hans Rex og Inger Støtt sidder i museets bestyrelse som repræsentanter for byrådet. De har vidst i to år, at museets statsanerkendelse hænger i en tynd tråd, og alligevel har de ikke gjort noget. Det er for ringe. - Skagen satser på turisterne, men vi kan risikere, at Skagen Museum kun har råd til at holde åbent om sommeren samt til jul og påske. 30 medarbejdere kan stå uden job, og kommunen mister skattekroner. Jeg fortstår det ikke. (ps: Interviewet er skrevet før museet fik sin statsanerkendelse, red.)