Et liv uden øl

Otte års eskalerende misbrug af alkohol skulle der til, før Søren Jensen gik i behandling. Som størstedelen af Danmarks alkoholafhængige kendte han ikke meget til alkoholbehandling og havde svært ved at erkende sit misbrug. I dag værdsætter han behandlingen, der giver ham mulighed for at leve uden alkohol - Jeg meldte mig frivilligt til behandling, fordi jeg syntes, jeg lignede en alkoholiker i ansigtet. Hele tiden helt rødmosset, og som man normalt ser ud dagen efter en brandert, siger Søren Jensen. For ni måneder siden trådte han ind af døren hos Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i Odense og bad om hjælp til at stoppe sit alkoholmisbrug. Det var efter otte års optrapning oppe på 15 øl om dagen. Dermed blev han en af de omtrent 19.000 danskere, der har taget kampen op mod alkoholen. De udgør under en tiendedel af de anslåede 200.000, der er afhængige af alkohol. Mange undgår behandlingen, fordi de har forkerte eller utidssvarende forestillinger om, hvad den reelle behandling indeholder. - Antabus var den eneste praktiske behandling, jeg vidste noget om, før jeg kom herned første gang. Det ville jeg ikke bruge, og egentlig troede jeg ikke, at deres pædagogik ville have nogen virkning på mig. Alligevel gik jeg herned, da jeg syntes, jeg skyldte mig selv at give det en chance, fortæller Søren. Han kom ved det første besøg til en indledende samtale, som for ham handlede mest om at erkende, at han er afhængig af alkohol. - Det var meget svært, fordi jeg følte det som om, jeg mistede min stolthed. Jeg havde ikke helt erkendt det efter den første samtale, men bagefter gik jeg ud og fortalte mine tidligere drukkammerater, at jeg havde lavet en aftale med behandleren om et afklarende møde og, at jeg ikke ville drikke mere. Det respekterede de, og jeg kunne efterfølgende godt stå med en danskvand i hånden, når de andre drak øl, fortæller Søren. Efter det afklarende møde, hvor behandleren blandt andet spurgte til Sørens helbred, familiemæssige relationer og alkoholforbrug, blev han tilbudt en såkaldt kontraktbehandling. En behandling, der består af samtaler på tomandshånd, hvor Søren sammen med sin behandler snakker om de situationer, hvor han normalt ville drikke. - Min behandler gør mig opmærksom på situationerne, og vi taler om, hvorfor jeg normalt ville drikke i dem. Så er jeg forberedt på dem næste gang og kan tackle dem uden alkohol eller helt undgå dem, siger han. En anden del af behandlingen drejer sig om at finde grunden til Sørens misbrug. Øl som fem-årig - Vi har snakket om hele min opvækst og hele vejen frem til i dag. Min behandler spørger åbent ind til alle situationer og er efterhånden informeret om alt, hvad jeg har oplevet i forbindelse med alkohol. Jeg kommer fra landet, hvor man havde hjemmebrygget øl, og jeg drak for første gang, da jeg var fem år, fortæller Søren. Dengang var det ikke som nydelsesmiddel. Det blev det først, da han som 16-årig begyndte at gå til bal. Siden har han haft et forbrug af alkohol, der efterhånden blev mere massivt og endte med at være en flugt fra virkeligheden. - Forbruget begyndte for alvor at stige for otte år siden, hvor der var sygdom og dødsfald i familien. Det begyndte at gå skidt på mit arbejde. Jeg valgte at løse problemerne ved at drikke et par øl med kammeraterne, men det blev til flere kammerater og flere øl. Det blev til omkring to kasser øl om ugen og nogle gange helt op til 15 øl om dagen, siger Søren. Søren mistede interessen for sit arbejde, men passede det alligevel. Han holdt misbruget skjult for alle, selv sin kone, som han stadig bor sammen med i dag. Vendingen kom først, da den nu 64-årige, pensionerede håndværker selv indså problemet og kom i behandling i Odense. Kontrakten skal holdes Efter hver samtale skriver Søren og hans behandler under på en kontrakt. Kontrakten indeholder en række mål, som de sammen har opstillet, og som Søren skal arbejde hen imod og overholde, indtil de mødes næste gang. - Når jeg møder op, spørger min behandler, hvordan tiden er gået siden sidst. Jeg fortæller de ting, jeg har gjort rigtigt og de ting, jeg har gjort forkert. Jeg har haft et par enkelte smuttere, hvor jeg er kommet til at drikke. For nylig da bukkejagten gik ind, var der en, som havde skudt en buk. Så drikker man en Gammel Dansk af respekt for dyret. Det er en tradition, jeg har været vant til i flere årtier, og derfor drak jeg også en uden at tænke over det, fortæller Søren. - Jeg var ikke forberedt på situationen, og det er den slags situationer, behandleren gør opmærksom på, og vi forsøger at løse, så det ikke sker igen, siger Søren. Ifølge Søren er der mange situationer, han stadig mangler at forberede sig på og tage stilling til. - Man drikker for at glemme virkeligheden og slippe for at tage stilling til noget. Alkoholen giver selvtillid, og det er den, man beskytter ved ikke at gå i behandling. Man har ikke mod på at opleve livet uden alkohol. Man tør ikke få tæppet trukket fra øjnene, så man kan se sig selv. Vi tror som alkoholafhængige, at vi mister det hele, hvis alkoholen forsvinder. Den forestilling om alkoholbehandling er der mange af dem, jeg drak med, der har, selvom nogen af dem har fået besked på at stoppe, hvis de vil overleve, siger Søren. Søren Jensen er et opdigtet navn. Han ønsker at være anonym, da han stadig er i behandling.