Gandrup

Et lunt år i Gandrup og V. Hassing

GANDRUP:Varmeforsyningen i Gandrup og Vester Hassing holdt generalforsamling for nyligt. Her blev det konkluderet, at vinteren var en smule koldere end året før, fordi forbruget er steget knap seks procent. I årets løb er der tilkoblet 37 nye brugere, 28 i Vester Hassing og ni i Gandrup. Det bringer brugerantallet op på 1.652, og fjernvarmedækningen er ganske lun på i alt 95 procent. Ved generalforsamlingen blev det også nævnt, at varmeforsyningen er ved at investere i et nyt styresystem til 750.000 kroner.