- Et marked, der vil skrive historie

Brønderslev 18. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV:- Dette års udgave af Store Brønderslev Marked vil gå over i historien. Det konstaterede formand for markedsudvalget, advokat Jens Christian Larsen, i sin velkomsttale ved den årlige hjælperfest på BI-Centeret. - Det fantastisk fine sommer har en stor del af æren. Og dette vejr oplever vi stadig, konstaterede den tilfredse formand. Jens Christian Larsen sagde, at ingen kan mindes, at der har været så stort et besøg på markedet. - Og den tilfredshed vi har oplevet, har været helt overvældende. Endnu er overskuddet ikke gjort op, men der regnes med ca. én million kroner til de involverede foreninger. Også formand for Brønderslev Idrætsforenings markedsudvalg, Søren Jakobsen, havde mange rosende ord om selve markedet og om afviklingen af det. Flere end 150 hjælpere deltog i festen. Jens Christian Larsen opfordrede til, at endnu flere hjælpere møder op i de kommende år. Det var traditionen tro det lokale orkester Hoop, der også er én af hovedattraktionerne på markedet, der sørgede for underholdningen til hjælperfesten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...