Et memento

"Mandfolk"

Bogen er henlagt til halvtredserne, og fortælleren er Hans Theodor, der er på vej ind i puberteten. Han bor sammen med sine forældre: den voldelige Kristian og den blide Susan. Han er en velbegavet, stille, reflekterende og kontaktsøgende dreng, der bliver mobbet i skolen og han får jævnligt bank af sin alkoholiserede, psykopatiske far, der sætter ham på umulige opgaver, for han skal være et mandfolk, og det bliver man kun gennem udfordringer. Snart er faderen uhyre vennesæl over for ham, snart voldsk. Hans moder prøver at dække over ham, men kan intet gøre. Hun kæmper en ulige kamp mod sin mand, men hun bliver gennembanket, så hun må indlægges. Hun dækker sin mand af skam og påstår, at hun er faldet ned ad en trappe. Hans Theodor går ind for sagen, men lider nederlag på nederlag, alt mens han fører opbyggelige samtaler med sit alter ego. Kun hos sine morforældre og hos sin onkel møder han kærlighed og omsorg. Til sidst bliver situationen så tilspidset, at han ordner problemerne med faderen selv. Beskrivelsen af skolen, hvor lærerne prygler eleverne for et godt ord, er ubehagelig læsning. Da han møder op i skolen, forslået af sin far, fortæller han sandheden. Skolens eneste kommentar er, at det var godt, at det ikke var en kammerat og i skolens regi. Skole/hjem-samarbejde findes ikke. Hvad der sker uden for skoletiden, er ikke skolen vedkommende. Ingen sociale myndigheder går ind for at normalisere forholdene i hjemmet. Ejheller beskrivelsen af spejderkorpsene er rar læsning. Beskrivelserne forekommer særdeles realistiske, og derfor er bogen et memento om, hvordan det var og ikke burde være. Meget er nået i det halve århundrede, der er gået, men er vi ved målet? Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Finn Wilkens: "Mandfolk" 180 sider, 127,95 kr. Forlaget Uhrskov