Et nej kan koste 15 millioner kr.

Erstatningskrav, hvis byrådet afviser endelig garanti for boliger.

Allan Vinding Sørensen
c
Lokalpolitik 1. februar 2012 10:11

- Hvis byrådet havde sagt nej til at stille kommunegarantien på godt 53 millioner kroner for højhusene på Bispetorvet, havde vi højst sandsynligt fået et erstatningskrav fra Domea, vurderer borgmester Arne Boelt (S). Et byrådsflertal vedtog på seneste byrådsmøde, at godkende kommunegarantien. Det sket ikke uden skarp debat i byrådet, hvor Lokallisten og SF kritiserede den forhøjede garantisum. - Domea, som står for byggeriet, kunne have sagt, at det handlede i god tro, da de t udbød arbejdet i licitation, fordi kommunen har sagt ja til projektet. Det kunne måske have kostet kommunekassen 15 millioner kroner i erstatning, hvis byrådet havde sagt nej til at godkende skema B, siger Arne Boelt. Almennyttige boligbyggerier godkendes principielt ved at byrådet siger ja til skema A. Senere, når økonomien er kendt, skal byrådet godkende byggeriet endeligt ved at vedtage skema B. Efter debatten i byrådet er der enighed blandt politikerne om, at godkendelse og garantistillelse og finansiering i fremtiden skal under kraftig lup, inden byrådet godkender nye almennyttige boliger.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...