Udlændingepolitik

Et nødvendigt møde

Integration. Fogh har brug for nyt afsæt

KØBENHAVN:Engang blev nu afdøde folketingspolitiker Jens Risgaard Knudsen spurgt om sin kommentar efter et opreklameret og dramatisk samråd i et udvalg. Han konstaterede lakonisk: "Vi har holdt ét møde og nu aftalt et nyt". Sådan har den politiske opposition i Folketinget og kritikerne uden for de tykke mure det tydeligvis med statsministerens integrations-topmøde på Marienborg i går. De er ikke imponerede over hverken dagsorden eller deltagere, som alt sammen er udtænkt og valgt af værten, statsministeren selv. Det er ikke nok at holde et møde blot for at holde ét. Og selvfølgelig har oppositionen ret så langt, at Anders Fogh ikke med ærlighed kan hævde en forventning om, at der kommer en lang liste ud af mødet med løsning på det, som er dagens mest betændte samfundsproblem. Alligevel undervurderer kritikerne den politiske proces og regeringens ambition. Statsministeren er nemlig som sædvanlig fuldt bevidst om, at han sætter en dagsorden. Mødet i sig selv sætter integrationen i toppen af listen over politiske temaer, der kommer til at præge den kommende valgkamp. Også selv om der er talt om selvfølgeligheder. Det er ikke uden risiko. Regeringen er klart i defensiven med succeshistorier. De er desværre få og små, når det gælder om at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Den forrige regering sloges ganske vist også nærmest resultatløst, men det kan Fogh og Co. ikke bruge til noget i dag, hvor de sidder med ansvaret. Bedste bekæmper Sagens alvor er velkendt. Job er den bedste bekæmper af kriminalitet og ørkesløs tilværelse i ghettokvartererne. Men nok så vigtigt: Flere indvandrere i job er det eneste svar på den udfordring, som de økonomiske vismænd skitserede senest i går. Der er brug for 140.000 flere i arbejde for at redde velfærdsstaten. Den slags ender tit i talkrig – regeringens egne tal siger op mod 60.000 – men så længe integrationspolitikken svigter, så er forskellen sådan set ligegyldig. Det er kun størrelsen af fiaskoen, vi taler om. Alt det ved Anders Fogh Rasmussen selvfølgelig alt om. I modsætning til skattestop og udlændingelov med 24-årsregel bevæger han sig nu ind på en banehalvdel, hvor opposition og kritikere dominerer spillet med de gode hensigter. Der må være en bagtanke, som vi ikke har set resultatet af endnu. Efter alt at dømme er statsministeren parat med helt nye udspil, der blot venter på den rette timing. Et par timers møde og middag med deltagere, der er udvalgt på baggrund af deres velkendte synspunkter har næppe fået Fogh og Haarder til at falde ned af stolen. De er højst blevet bekræftet i egne argumenter, selv om spillet spilles udadtil med begejstrede kommentarer. Skifte spor Men nu har statsministeren en referenceramme at henvise til. Igen og igen vil vi høre om Marienborg-mødet, hvor regeringen hentede inspiration til dette eller hint. Det er selve meningen. Statsministeren har lagt skinnerne til at skifte spor. Populært sagt vil Lykketoft sikkert igen hævde, at regeringen endnu en gang har hugget hans politik. Men svaret vil være, at det kommer fra Marienborg. Det spændende er ikke selve mødet trods medieopmærksomheden. Det afgørende er, hvordan Anders Fogh bruger sin studiekreds som trampolin til nye afsæt. Det kommer vi til at se mere til. Sandsynligvis allerede i nytårstalen, i valgkampen og i et nyt regeringsgrundlag, hvis han ellers vinder valget.