Et nummer for nørdet?

Ny harddiskoptager har mange af pc'ens fordele - men også en del af dens ulemper

Danske Kiss Technology er kendt verden over som en pioner inden for sammensmeltningen af pc- og tv-udstyr. Det begyndte med en kontroversiel dvd-afspiller, der kunne vise piratkopierede film fra internet (DivX). Og siden har firmaet udbredt denne og andre nyskabelser til flere produkter. Et af de mest omtalte og opreklamerede er den særdeles forsinkede DP-558, som vi her har fat i. I dette apparatet er dvd-afspilleren bygget sammen med en harddiskoptager, der fungerer som videobåndoptagerens afløser. Det er i sig selv ingen nyhed. Men Kiss-maskinen har en række funktioner, de andre ikke har: Den kan ikke alene spille dvd, cd, mp3 og jpeg - men også mere "nørdede" formater som Ogg-Vorbis og førnævnte DivX. På bagsiden sidder et netstik, der forbinder apparatet til pc'en. Således kan man på fjernsynet afspille de film, fotos og sange, der ligger på computeren. Med en bredbåndsforbindelse får man samtidig glæde af internetfunktioner som netradio, vejrudsigter og en tv-programguide, der gør det let at programmere optagelser til harddisken. Der findes ikke andre produkter, som tilbyder alle disse funktioner. Og det er jo fornemt, at Kiss således atter påtager sig pioner-rollen. Men også ekstra ærgerligt, at det banebrydende produkt har en række helt banale mangler. Problemer Vores første eksemplar virkede slet ikke. Der var sne på skærmen, og en fejlsøgning på internet viste, at mange andre oplevede det samme. Vi fik tilsendt en ny maskine, og den virkede - sådan da! Afspilleren var brandvarm, fordi harddisken snurrede konstant. Den lovede pc-forbindelse (ftp) virkede ikke, og menuerne var en uskøn blanding af dansk og engelsk. I de forløbne uger har vi rettet disse fejl ved at hente opdateringer ned fra nettet og fodre dem til maskinen på en hjemmebrændt cd. Men alt er stadig ikke, som det burde være. Det smarte ved en harddiskoptager er jo, at den kan optage og afspille på samme tid. I praksis betyder det, at man kan se begyndelsen af en udsendelse, mens man optager slutningen. En stor svaghed ved DP558 er, at denne kernefunktion ikke virker med programmerede optagelser. Så hvis man kommer hjem, mens afspilleren stadig optager fodboldkampen, må man pænt vente, til dommeren fløjter af. En anden overraskende mangel er, at man ikke kan vise dvd-film, mens man optager på harddisken. Apparatet har tilsyneladende ikke processorkraft til at gøre flere ting på samme tid. Hermed er det en ulempe, at dvd og harddisk sidder i samme apparat. Det burde have været en fordel. At dvd-drevet i DP558 kun kan afspille - ikke optage - er blot endnu et eksempel på, at det ellers banebrydende produkt har banale svagheder i forhold til konkurrenterne. Mest for nørder Og listen fortsætter. Harddisken støjer, og tv-tuneren er dårligere end den, der sidder i vores gamle Philips-videobåndoptager. Billedet bliver en smule forringet, når man sløjfer det gennem optageren. Skulle man finde på at slukke den, drukner tv-billedet i sne. Betjeningen er irriterende inkonsekvent, og fjernbetjeningen virker kun, hvis man peger den særdeles præcist mod apparatet. Generelt virker DP-558 lige så stabil som en ældre pc med Windows 95. Ved flere lejligheder gik maskinen aldeles i baglås. En tur på internet vidner om mange dårlige erfaringer med dette apparat. Det meldes sågar, at ting fysisk falder af apparatet. Og minsandten: I vores andet eksemplar er fronten til cd-skuffen netop ved at falde af... Det mystiske er, at en del af disse hårdt ramte brugere virker forholdsvis tilfredse med deres kostbare og delvist defekte nyerhvervelse. Vi er her vidne til en væsentlig kulturforskel mellem pc-nørder og "almindelige" forbrugere. Kiss møder overbærenhed hos nørderne, der fusker med Divx-film og ftp-servere. De er vant til, at ting ikke virker, som de skal. Og ser måske endda fejlene som en stimulerende udfordring. Omvendt forventer de fleste ikke-nørder, at dyrekøbte produkter virker lige ud af papkassen. I hvert fald dem, vi stiller under fjernsynet. Men efterhånden som computer-teknologien breder sig, vokser risikoen for, at de nye apparater bliver lige så bøvlede at bruge som en pc. Skal vi finde os i det?