Aalborg

Et nyt fyrtårn bør støttes

Ikke alene er det tilfredsstillende for Aalborg, at det nye Utzon Center er kommet et skridt på vejen mod realisering, idet Nordjyllands Udviklingsfond har bevilget 250.000 kroner til et skitseprojekt for centret.

Det er også tilfredsstillende for Nordjylland. Dertil kommer, at Jørn Utzon selv har invilget i selv at slå stregerne centeret, der skal give inspiration til arkitektonisk forskning og udvikling. Næste trin på vejen er etableringen af Utzon Foundation, der skal sikre, at de omkring 20 millioner kroner, det vil koste at bygge centret, også kommer i hus. Håbet må være, at mange vil være med til at finansiere centret. For så får Aalborg og Nordjylland endnu et fyrtårn at vise frem.