Et nyt landsbyliv

I disse dage afholdes landsdækkende landdistriktskonference i Skagen med deltagelse af en række borgere, repræsentanter for foreninger og interesseorganisationer samt ministre, politikere, embedsmænd og forskere m.fl.

Fødevarer 13. september 2009 06:00

Det er på alle måder prisværdigt, at borgerne inddrages aktivt i investeringen af mere end 6 mia. kr. frem til 2013. En stor udfordring i forhold til den hidtil største landdistriktsindsats herhjemme. Alle med interesse for mulighederne i landdistrikterne må derfor engagere sig i formuleringen af gode ideer til hvilke projekter, der skal sættes i gang. Og der er nok at tage fat på i forhold til mange landområder og landsbyer, der på flere måder bliver udtømte for liv, arbejde og kultur. De fire mål med programmet rummer masser af muligheder for kreativ tænkning: 1. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser 2. Udvikling af fødevareerhvervet 3. Varierede landskaber, en rig natur og et rent mil 4. Det skal være mere attraktivt at bo på landet. Programmet vil støtte service og fornyelse i landsbyerne, lokale netværk, nye aktiviteter i nedlagte landbrugsbygninger, fritidsaktiviteter for børn og unge samt projekter, der bevarer og udvikler natur- og kulturarv. Man skal ikke færdes meget på de danske landeveje for at se, hvor meget grimhed og forfald der er i landområderne og landsbyerne. Mit arbejde fører mig på talrige ture mellem Skagen, Aalborg og Viborg. Jeg kunne nævne en stribe byer, som burde gennemsaneres og dermed bidrage til liv og forskønnelse i et scenarie med tomme forretninger og vinduer hvor gardinerne er trukket for hele dagen. Mange landsbyer er blevet til rene gemmesteder for folk, der både med og mod egen vilje er blevet marginaliserede. Man bliver deprimeret af at "opleve" de æstetiske rædsler og intetheden. Usle huse langs A 13 og mange andre steder blevet til bordeller med store husnumre og røde lamper, mens andre ejendomme står med huller i tage og mure samt omgivelser fyldt med ragelse. Førstegangs besøgende i Danmark må få et chok over skrot kulturen. Der er fornuft i at nedrive både bygninger og hele landsbyer, men det er mere konstruktivt at bygge på byernes fundamenter. Som medlem af styregruppen for det daværende Vestkystprojektet, hvis formål var at belyse mulighederne for forsat udvikling i kystområderne, gjorde jeg mig til talsmand for en sanering og fjernelse af en række kystnære feriehuse. Det vakte et ramaskrig, men den efterfølgende udvikling med sanering og forskønnelse af kystområder, har på mange måder været en succes. Mens vi med farvestrålende sommerbilleder af smukke mennesker og bymiljøer lokker turister til landet med den ene hånd, så gemmer turismens organisationer behændigt virkelighedens landdistrikts Danmark med den anden. Jeg har aldrig forstået, hvorfor mere end 80 pct. af midlerne til byfornyelse i Danmark udelukkende er gået til de større byer, men med de 6 mia. kr. i landdistriktspuljen har vi nu chancen for at gøre noget ved sagen. Det kræver samtidig nytænkning. Forestil dig, at landsbyerne blev til en smeltedigel af farver, fødevarer, kultur og turismetilbud. At nedlagte landbrugsejendomme blev renoveret og dannede baggrund for nye typer af ferieophold med mulighed for at komme tæt på vores fødevarekultur. At landsbyerne fik en ekstra indsprøjtning til forsamlingshuse og idrætsanlæg, fritagelse for en række afgifter m.h.p. at tiltrække butiksdrivende og særlige muligheder for bevarelse af skoler og daginstitutioner. Og så skal alle der bosætter sig i landområderne have særlig prisreduktion ved brug af et i øvrigt forbedret kollektivt transportsystem. Manglen på busforbindelser og forretninger er jo en af grundene til den massive fraflytning. Min drøm er også en etnisk landsby eksplosion, hvor man tilbyder nydanskere særlige økonomiske fordele ved etablering af forretning, værksteder og bolig på landet. Hvis du f.eks. har kørt gennem Onsild Stationsby ved Hobro, ved du, hvad jeg tænker på. Næsten alt er lukket inkl. døre og vinduer efter tidligere tiders storhedstid. Byen ligner en forladt filmkulisse. Kun slagteren, Pigernes Kro og den lokale andelskasse giver liv. Heldigvis er der ildsjæle både i Onsild og mange andre landsbyer, der knokler for at modgå forfaldet og depraveringen af deres by, men der er hundredvis af Onsild’er og værre eksempler i Danmark Landsbyerne skal have andel i milliarderne, for at vi får skabt et nyt og alsidigt landsbyliv. Inviter repræsentanter for indvandrer miljøer på charmebesøg, lav en landsbyfond for nogle af landdistriktsmidlerne, som dermed kan købe tomme huse og istandsætte dem med nye etnisk arkitektoniske udfordringer i samarbejde med vores nye landsmænd og –kvinder. Det vil ikke vare længe inden den første grønthandler etablerer sig og herefter følger handlende med helt andre varer end dem den lukkede SPAR har kunnet tilbyde. Husene får også nye eksotiske farver med festlige oprullede gardiner i vinduerne. Desuden opstår vævestuer og små tekstil værksteder. Alt sammen med det resultat, at både herboende og turister stopper for at handle og nyde, når de passerer Onsild. Mange velfungerende og initiativrige beboere vil væk fra beton grå massive ghetto miljøer og flytte til byer som Onsild, hvor de kan skabe sig en ny og aktiv tilværelse i samspil med de tilbageblevne borgere. Hvilken berigelse for vores samfund. Hvad havde New York været uden China Town, Little Italy og Soho? Gennem etableringen af de lokale aktionsgrupper m.v. vil ildsjæle og lokale kræfter sætte gang i smeltediglen for at skabe nye og attraktive rammer for livet på landet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...