Socialforhold

Et nyt socialt system

Kommuner bliver eneste myndighed

KØBENHAVN:Når familien Hansen 1. januar 2007 skal have hjælp til familiens otte-årige datter med autisme, er der kun en dør at gå ind ad: den kommunale. Hvis familien har brug for et skoletilbud og et fritidstilbud, er det kommunen, som skal sørge for hjælpen. I dag er det i en del tilfælde delt mellem kommune og amt, i nogle tilfælde udelukkende kommunen og i andre udelukkende amtet afhængig af sygdom og alder på barnet. Regeringens slogan med kommunalreformen er: en enkel og effektiv offentlig sektor. Familien Hansen går derfor til den kommunale sagsbehandler, som fra 1. januar 2007 har pligt til udførligt at beskrive problemet og derefter redegøre for hvilke løsninger, der er med hensyn til skolevalg og med hensyn til valg af fritidstilbud. Sagsbehandleren skal også udførligt argumentere for valget af skole og fritidstilbud. Det er nyt, at det bliver en pligt i disse sager. Regeringen vil sikre en ensartet behandling landet over og vil sikre, at borgeren fuldt ud bliver orienteret. Familien Hansens sagsbehandler ved måske ikke nok om autisme og kan, hvis hun vil, og hvis hun skønner der er behov for det, kontakte det nye videns- og rådgivningscenter VISO, som har hovedsæde i Odense. Her er 40-50 ansatte, som enten selv har ekspertviden eller kan henvise til en af de eksperter, som enten er på et af videnscentrene i de forskellige kommuner eller som har sin arbejdsplads på en institution eller i en kommune. Der bliver ansat 450 omregnet i fuldtidsstillinger i VISO. Eksperten kan rådgive kommunen eller helt overtage udredningen af, hvad der er behov for, og hvilket tilbud der er bedst. Rådgivningen og udredningen er vejledende. Familien Hansen kan også selv kontakte VISO, hvis de vil have nogle gode råd i forbindelse med datterens sygdom. Men familien kan ikke bede om, at VISO overtager udredningen. Det kan kun kommunen. Hvis familien Hansens sagsbehandler ikke kontakter VISO, kan familien Hansen klage over det til Det sociale Nævn. Det samme gælder hvis sagsbehandleren ikke udførligt beskriver problemets omfang, hvad der kan gøres og baggrunden for den løsning sagsbehandleren vælger. Familien Hansen må i mellemtiden vente måneder på, at Det sociale Nævn træffer sin afgørelse. Familiens sagsbehandler og alle andre får mulighed for at søge oplysninger om alle typer af institutioner og hjælpeforanstaltninger i en tilbudsportal på nettet. Det bliver en kommunal og en regional opgave at sørge for, at alle typer af specialinstitutioner og også private boformer er at finde på portalen, hvor man kan læse om institutionens målgruppe og målsætning. Hvis familien Hansens datter skal på en døgninstitution, vil det måske blive på en institution, der i dag er amtslig, men som fremover bliver regional. Det kan også være, at familien Hansens kommune vælger selv at oprette et tilbud til datteren eller en institution for børn med det specielle handicap. Under alle omstændigheder kommer kommunen til at betale. Først når regningen er på over 800.000 kroner om året får kommunen refusion fra staten, som betaler 25 procent af den del af udgiften, som overstiger 800.000 kroner.