Et nyt ungdomsoprør

Et nyt ungdomsoprør er brudt ud. Med udgangspunkt i protesterne mod Ungdomshusets lukning har tusindvis af unge kastet sig ud i aktioner, demonstrationer og andre aktiviteter med krav om flere ungdomshuse.

Arbejdsmarked 21. marts 2007 21:58

Kravet om frihed til forskellighed og mangfoldighed vender sig direkte mod regeringens politik, som hele tiden forsøger at ensrette og målrette ungdommen. Sagen omkring Ungdomshuset afslører, at det er hykleri, når borgerlige liberale politikere taler om åndsfrihed og tolerance. Nu er det effektivitet og tilpasning til kapitalens krav, der står i centrum. Derfor skal enhver have en udviklingsplan for sit videre karriereforløb allerede i børnehaven. Derfor skal man helst have besluttet, hvilken videregående uddannelse, man vil have i 6. klasse. Derfor tillades ingen forsinkelse i den direkte vej mod arbejdsmarkedet. Et enkelt sabbatår – brugt ”fornuftigt” – kan måske acceptere, men så skal specialet også skrives på højst et halvt år. Anders Fogh skal være rollemodellen. Det er logisk, at uddannelserne udelukkende fokuseres på vores rolle som arbejdskraft. Den ny kapitalisme stiller krav om, at vi accepterer, at erhvervslivet er hele livet. Man skal være kreativ, men kreativiteten skal kunne omsættes i profit. Ellers er der ikke brug den. Vi skal være indstillet på at bruge al vores tid, al vores energi og al vores tid på vores arbejde. Eventuel ledig tid skal bruges på at få de påbudte tre børn. I den situation repræsenterer Ungdomshuset et oprør, der viser os, at det er muligt at leve på en anden måde. Mange føler sympati med en bevægelse, der giver udtryk for den længsel, de selv har, efter et samfund, hvor profitten ikke er den vigtigste drivkraft og hvor arbejdet ikke er det eneste indhold i livet. Ungdomshuset (og Christiania) handler derfor ikke kun om retten til at være anderledes, men også om alles ret til fri udfoldelse. Ungdomshuset er måske først og fremmest en kulturel bevægelse, men den hænger sammen med den stigende vrede over, at stress og nedslidning tilsyneladende er en uundgåelig del af vores liv. Og at alternativet er frivilligt eksil fra ”normal”samfundet eller udstødning. På arbejdspladserne og i fagforeningerne vokser kravet om at få ”styr på arbejdstiden”. Stillet overfor arbejdsgiverne krav om total afregulering af arbejdstidsreglerne forsøger fagforeningerne at få medlemmerne til at opgive disse krav. Det er imidlertid både håbløst og reaktionært. Kampen for mere frihed må stå centralt i fagbevægelsens kamp. Eller har den ikke nogen fremtid. Vi ser en bred folkelig bevægelse med krav om mere frihed. Den går lige fra lærerværelserne over industriarbejdspladserne til Ungdomshuset. Det bliver en vigtig opgave for Enhedslisten at tegne et præcist billede af denne kamp og de enestående muligheder en alliance mellem disse meget forskellige kræfter giver. Ungdomsoprøret i 1968 satte sig mange spor. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis den alliance med arbejderklassen, som mange talte og arbejdede for, for alvor var blevet til noget. Budskabet om frihed, ret til mangfoldighed og ret til forskellighed kan være det, der binder nutidens ungdomsoprør og arbejderklasse sammen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...