EMNER

Et ordentligt hul i loven

En gymnasielærer fra Aalborg blev i foråret 2003 dømt for at ligge inde med store mængder rå børneporno. I dagens avis kan man læse den foruroligendehistorie om, hvad der så skete. Nemlig ingenting. På trods af at et cirkulære helt tilbage fra 1966 slår fast, at Rigsadvokaten skal orientere ansættelsesmyndigheden i sådanne sager, så dommen kan få de nødvendige konsekvenser. Og på trods af, at Danmark siden 1966 har oplevet det som en stadig større nødvendighed at sikre børn og unge mod voksne med hang til børneporno og mod voksne med pædofile interesser. Direktør i Nordjyllands Amt, Per Okkels, kalder det for dybt uheldigt, at Rigsadvokaten ikke på noget tidspunkt har orienteret amtet om sagen, så læreren først nu har forladt underviserjobbet. Uheldigt må vel siges at være et mildt ord. Set med borgerøjne er det ikke bare uheldigt, når et system, der er opbygget for at sikre borgerne, viser sig overhovedet ikke at fungere.Her må man uden overdrivelse kunne strække sig til ord som stærkt kritisabelt. Hos Rigsadvokaten beklager man det skete, men slår det hen med, at sådan noget godt kan ske uden, at nogen behøver være skyld i det. Fordi, som forklaringen blandt andet lyder, rigsadvokatens kontor må forlade sig på de oplysninger, folk selv giver om arbejdsplads og arbejdsgiver. Det er ikke lovpligtige oplysninger, så folk kan reelt oplyse, hvad de vil.En foruroligende kendsgerning, fordi den reelt betyder, konsekvensen af domme i børneporno- og pædofilisager stille og ubemærket løber ud gennem hullet, når ansatte, der har med børn og unge at gøre, dømmes uden, at deres arbejdsgivere bliver gjort opmærksom herpå. En kritisabel kendsgerning, fordi man hos rigsadvokaten har kendt hullet uden øjensynligt at gøre noget ved det. Når fejlen sker, er det bare ingens skyld. Det kan et restssamfund ikke leve med.