Et par tusind til marked: Vikingerne kan godt mødes uden røg

Smeden måtte dog finde på noget andet at lave på årets vikingemarked på Sildehagen i Hobro

Margit Sig og Peter Broen (foto)
Det var perfekt vejr til vikingemarked, som i år også kunne tilbyde små sejlture på fjorden med den lille båd. Andre år har det blæst for meget.
Mariagerfjord 5. august 2018 21:12

HOBRO: Sidste år kom vikingerne hjem fra marked i Hobro med dyngvåde telte og udsigt til flere dages forlænget vikingetid, mens teltene af uld tørrede i carportene.

I år var det ikke bare tørt, men farligt tørt, så de måtte undvære den karakteristiske duft af bålrøg, der plejer at indhylle alle aktiviteterne på markedspladsen på Sildehagen.

Den manglende røg holdt dog ikke folk væk fra vikingemarkedet, som i løbet af weekenden fik besøg af 1800-1900 store og små.

- Det har været perfekt vejr, og der har været rigtig god stemning. Så det gør vi igen næste år, kunne formand Visti Søvsø Hansen melde søndag, da de 200 vikinger var ved at pakke sammen og tage hjem.

Der var dog mindst et par stykker, der savnede ild og røg:

- Normalt ville jeg stå og smede i essen, men det kan vi jo ikke i år. Det er lidt en streg i regningen, men så må jeg jo bare finde på noget andet at lave, sagde Henning Christensen,

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...