Et parallelsamfund i Brønderslev

BRØNDERSLEV:Fra 16. maj 1945 blev et stort areal midt i Brønderslev by anvendt til at give knap 1500 tyske flygtninge husly - flygtninge, som ikke kunne vende hjem til et sønderskudt Tyskland

I dag giver arealet mellem Hedelundsgade, Knudsgade, Frederiksgade og Vestergårdsgade stadig husly til en lang række mennesker, foruden at være arbejdsplads for adskillige.

Går vi derimod 70 år tilbage i tiden, var der dengang mennesker, som kom her, fordi Tyskland, deres oprindelige hjemland, var fuldstændig ubeboeligt efter 2. verdenskrig.

Flygtningelejren blev indrettet på den daværende markedsplads, der tidligere havde været anvendt som tysk panserafdeling.

Da 2. verdenskrig nærmede sig sin afslutning, strømmede adskillige tyske flygtninge ind over den danske grænse, og efter befrielsen i 1945 tog flygtningestrømmen yderligere til.

Derfor byggede man, på den daværende markedsplads, 35 barakker med 191 værelser. Her skulle de mange hjemløse flygtninge bo.

En by i byen

Flygtningetilstrømningen fortsatte også i 1946, og da lejren var fuldt udnyttet, boede der 1454 flygtninge, fordelt på kvinder, børn, ældre mænd og store drenge.

Lejren havde sin egen administration med en dansk lejrchef og to tyske kontorfolk. Derudover havde man en tysk lejrborgmester og otte tyske byrådsmedlemmer.

På den måde kom lejren til at fungere som et parallelsamfund, hvor beboerne enedes om beslutningerne.

Lejren blev bevogtet døgnet rundt, i begyndelsen af frihedskæmpere og senere af CB-mandskab, det civile beredskab.

Bevogtningen skulle sikre, at de mange flygtninge blev i lejren. Flygtningene skulle ikke pleje omgang med de danske borgere.

Desuden ville man beskytte de mange flygtninge mod angreb fra danskere. Tyskerne blev stadig betragtet som fjenden.

Lejrlivet

Livet i lejren blev ensformigt, og det kunne sætte sine spor på flygtningens almentilstand, hvorfor man forsøgte at beskæftige dem.

Man oprettede bl.a. biograf, bibliotek, sangkor, studiekreds og orkester.

Trods indespærringen gik livet sin gang. Der fødtes fem børn i lejren, 10 mennesker døde og fire par blev gift.

I lejren var der oprettet et mindre hospital, som varetog sundhedsplejen af patienterne, ligesom det også var muligt at blive begravet eller gift i lejren.

De 10 døde blev begravet på byens kirkegård, men er senere blevet flyttet til en kirkegård i Oksbøl.

Hver 14. dag kom der enten en tysk eller en dansk præst og forrettede gudstjeneste. Lejrens beboer var evangelister, katolikker og baptister.

Det var af flere årsager vigtigt at beskæftige de voksne flygtninge, men det var ligeledes afgørende, at børnene blev undervist. Derfor var der 17 lærere, som hver især varetog undervisningen i almene fag, samt i fremmedsprog.

Flygtningenes holdninger

Selvom 2. verdenskrig var slut, havde mange af de tyske flygtninge stadig sympati for nazismen og det forehavende, som Hitler havde haft, hvilket overbetjent Stisen beretter om i artiklen ”75 pct. af Flygtningelejrens Beboere er endnu nazistisk indstillede”.

Her fortæller han, at flygtningene var af den overbevisning at det, der var gjort mod jøderne, var grusomt, men at de blot var jøder - et faktum som vidner om, at de anså SS for at have været enestående i sine bedrifter.

Fornuftige mennesker

Stisen påpeger dog, at der også blandt flygtningene, var mennesker, som var fornuftige; de havde oplevet demokratiet, og tog afstand fra krigen.

De mange flygtninge havde ifølge artiklen ikke blot en holdning til nazismen, men også en holdning til de forhold, man bød dem i lejren. De mente ikke, at det var rimeligt, at de skulle være indespærret i lejren; de ville gerne have mulighed for at have et liv udenfor lejren, hvor de kunne handle og færdes i byen.

De tyske flygtninge mente ikke, at det var rimeligt, at de skulle være indespærret, idet dette kun var noget man bød tugthusfanger og forbrydere.

Flygtningelejren blev i løbet af 1947 rømmet, og i 1947 påbegyndtes nedrivningen af barakkerne. Arbejdet var helt færdigt i foråret 1949, fire år efter at Brønderslev etablerede et parallelsamfund midt i byen, og modtog knap 1500 hjemløse flygtninge.

I byen findes der stadig enkelte huse, som er bygget af træ fra barakkerne.