Fodbold

Et point i skandalekamp

AaB spillede 1-1 med FC København i en kamp, der blev stoppet af uroligheder på tribunerne. Se billederne fra kampen

AaB's Nicklas Helenius i hovedstødsduel med FCK's Kris Stadsgaard. Foto: Claus Søndberg
AaB's Nicklas Helenius i hovedstødsduel med FCK's Kris Stadsgaard. Foto: Claus Søndberg

AaB åbnede forårssæsonen søndag aften, hvor de forsvarende mestre fra FC København gæstede Aalborg. Første havleg var ganske lige, og det var svært at se, at der var 13 points forskel på de to hold i tabellen. Topholdet fra hovedstaden havde enkelte kontramuligheder, dog uden at det for alvor blev farligt. Se billederne her Det blev det derimod efter 22 minutters spil, hvor Nicklas Helenius kom frem til havlegens suverænt største chance. Anders Due spillede bolden ud til Patrick Kristensen, som sendte et fint indlæg ind i feltet. Her snittede Thomas Augustinussen flot bolden videre til Helenius, der kanonerede bolden direkte på Johan Wiland, der var heldig med at redde gæsterne. Helten Helenius Løverne fra FCK viste for første gang tænder efter 62 minutters spil, hvor Christian Bolaños sendte et perfekt indlæg i panden af en fremadstormende César Satin. Angriberen fik dog ikke placeret sit hovedstød ordentligt, og bolden gik et pænt stykke forbi mål. Anden halvlegs dramatiske højdepunkt kom efter 70 minutter, hvor kampens dommer Michael Johansen for anden gang måtte afbryde spillet, fordi udeholdets medrejsende fans antændte romerlys. Dommeren sendte begge hold i omklædningsrummene, hvorefter han via stadionsspeakeren annoncerede, at kampen ville blive fløjtet af, hvis ikke der blev udvist fairplay fra tribunerne. Spillerne kom dog tilbage på banen, og det var FC København, der sad mest på spillet i kampens slutning, og det skulle give gevinst. Efter 86 minutters spil slap Lasse Nielsen sin markering ved et indlæg fra venstre side, og så kunne gæsternes Dame N'Doye ugeneret heade bolden i mål. Det lignede derfor, at FCK skulle slippe fra Aalborg med en sejr på 1-0, men et minut inde i overtiden vandt indskiftede Jeppe Curth to hovedstødsdueller, og den anden lagde han for fødderne af Nicklas Helenius, som på kanten af feltet resolut sparkede bolden ind til slutresultatet 1-1.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden