Thisted

Et pusterum fra hverdagen

16 drenge fra hjem med misbrug får store og våde oplevelser på Blå Kors-lejr

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

18-årige Mikkel Svendsen har nydt fem år som deltager på Blå Kors-lejre. Nu er han med som leder.

VANDET SØ: - Ej, det er godt nok lidt besværligt, lyder det fra en dreng, der bakser rundt på et surfbræt. Vandet er koldt, så han giver et gys fra sig. Nogle af kammeraterne har allerede lagt lidt distance til ham, mens andre ligesom han selv kæmper med at komme fremad i stedet for at sejle baglæns på grund og bølger og hård vind.

Trods udfordringerne og den kolde luft er turen på vandet det hele værd.

- Det var det her, jeg havde glædet mig allermest til. Jeg har aldrig prøvet det før, men det er fedt og jeg kan finde ud af det, siger en 13-årig dreng i våddragt og med vand i håret, der drypper ned på næsen.

Væk fra det, der tynger

Humøret var højt, da 16 drenge i går var en tur på Vandet Sø for at windsurfe og stand-up-padle. Drengene er på Blå Kors’ friluftslejr i Bulbjerg, og for mange af dem var det første gang, at de prøvede kræfter med de store surfbrætter i bølgerne.

Fælles for de 16 drenge er, at de kommer fra hjem, hvor der er alkoholmisbrug. Men på denne uges lejr kan drengene lægge den hverdag lidt bag sig.

- Jeg vil rigtig gerne give drengene en masse gode oplevelser. De skal have en friuge og ikke nødvendigvis tænke på alt det derhjemme, siger Mette Bach, årets lejrleder, der er med som leder for fjerde gang.

De 16 drenge og 13 ledere fra hele landet skal også køre på mountainbike, på stjerneløb og i Fårup Sommerland, inden de tager hjem igen 23. juli.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst