Lokalpolitik

Et rådhusur - det er da noget man har

Jern-Vellings hjemmebyggede ur kommer til ære og værdighed

HADSUND:Det er et ur ud over det sædvanlige, det rådhusur, som Hadsund Kommune har købt og som indforskrevne urmagere netop har fået til at gå igen. - Dét findes der ikke mage til, siger senior-urmager Anders Enghave, som kommunen har hentet i håndværkerhuset i Aalborg for at få gavn af sin investering i et rådhusur, og som udtaler sig med en vis vægt. Han var i 1955 med til at bygge Jens Olsens berømte verdensur i København. Anders Enghave underbygger sin udtalelse med at fortælle om, at der blandt meget andet er anvendt en portvinsprop, fire to-kroner og en toøre, en kæde fra formentlig en knallert og et gammelt reklameskilt til at bygge uret. Og at det alligevel både kan vise sekunder, minutter, timer, dato - og endda skelne mellem korte og lange måneder og tage højde for, at der er skudår hvert fjerde år. Bygget på Høgevej Uret er hjemmelavet af Johannes Velling, angiveligt kaldet Jern-Velling, som engang boede på Høgevej i Hadsund, hvor han formentlig i årevis makkede med sit ur-mesterværk. Det blev færdigt, står der på uret, i 1954. Vellings ur blev efter hans død handlet, og har siden været arvet og flyttet - ikke, som han har foreskrevet, lodret stående i en hestevogn - indtil det kom TripTrap-grundlæggeren Ib Møller for øre, at det stod i Ranum og kunne købes. Han mente, at det var interessant for kommunen. Det syntes borgmester Karl Christensen også. - Et rådhusur. Det er da noget, man har, siger han med et grin, der vist både skal fortælle, at man jo nok kunne være foruden, men at der her var en hel unik chance for at erhverve sig et ur med en både speciel og lokal historie. - Det er seværdigt. Det er oplevelsesværdigt. Det er skabt i Hadsund af en hadsunder. Nu vender uret tilbage, og det er vi glade for, proklamerer borgmesteren. Han fik efter Ib Møllers henvendelse det kommunale økonomiudvalg med på idéen om at købe uret, og han fik en beløbsramme at boltre sig indenfor. Og det har han gjort, bedyrer han, endda så meget, at der er blevet til restaurering af uret, og til at det kan få en standsmæssigt og beskyttende glasmontre at stå i - og få lys på sig. Noget at se på Tanken er, at det officielt skal indvies i forbindelse med ferniseringen på by-jubilæumskunstudstillingen 20. november, og at det skal stå på rådhuset ved siden af skranken, hvor det forøvrigt allerede står. Og der er grund til at kikke nærmere på uret, synes Anders Enghave og hans makker fra håndværkerhuset. - Det er virkelig fint arbejde, siger Peer Pedersen om de håndgraverede årstidsbilleder, der præger urets forside. Han slår også fast, at Johannes Velling må have haft en betragtelig matematisk viden. De to urmagere er usikre på, om Johannes Velling har arbejdet sig henad vejen til det endelige resulatet, eller han har haft en tegning at gå efter. - Men der er mange sjove finesser, siger Anders Enghave om det, der ikke er så nemt at se, og mest giver mening for fagmænd. Og det var også derfor, at Anders Egnhave sagde ja til opgaven, selv om han slet ikke havde tid. - Det var jo en sjov og helt anderledes opgave, sagde han umiddelbart, efter at han havde lagt sidste hånd på værket. - Nu har vi gjort det så godt, som vi kunne på stedet. Skulle vi have gjort mere, så skulle vi have haft det i Aalborg, siger urmageren, der giver udtryk for en vis tilfredshed med, at uret stort set er restaureret som det var, og at der kun er fremstillet enkelte nye dele - eksempelvis et pendulophæng og nogle møtrikker til frontpladen.