Et redskab

SKAT:Svar til Erik Breuer (5.2.): Klassisk radikal politik er at sørge for at forberede vores samfund til de udfordringer, som fremtiden bringer, altså lave reformer. Det er også sådan, vi arbejder i dag - og har tænkt os at blive ved med det. I mine øjne er det ikke lettelser af skatten på arbejde i sig selv, der er vigtige - det er skattelettelser kun, hvis de bidrager til at løse problemer. Skatten skal være et redskab til at tilskynde flere til at arbejde lidt mere, og til at vi alle tager bedre vare på klimaet. De sørgelige kendsgerninger er jo nemlig, at klimakrisen truer, og at der er deprimerende udsigt til mangel på skolelærere og sygeplejersker. Det kommer til at ramme os alle som dårlig velfærd. Derfor har Radikale Venstre lavet et skatteforslag, der stiller alle mindst lige så godt som i dag, og for de flestes vedkommende endda bedre. Det gælder også pensionister. Vi foreslår nemlig, at personfradraget sættes op og for borgere med lav løn, hvor hvem vi ligeledes foreslår en firedobling af beskæftigelsesfradraget. Det er Radikale Venstres mål, at hver enkelt af os får gavn af skattereformen - uanset om du er højt eller lavtlønnet, på arbejdsmarkedet eller pensioneret. Og at vi alle får gavn af reformen, fordi den gavner velfærd og klima.