Naturkatastrofer

Et rødt kys til din sundhed

Hyben hører til de sundeste og mest vitaminrige frugter, du kan putte i frugtkurven, suppen eller syltetøjet. En håndfuld om dagen kan styrke dit immunforsvar, få dine led til at køre som smurt og løsne hård mave. Måske kan de saftige bær endda holde dig

De røde hyben, der i øjeblikket er med til at bevare sommerens glade farver på rosenbuskene, kan efter alt at dømme også være med til at bevare dig og dit gode helbred. Hybenfrugten har med sit kæmpestore indhold af vitaminer længe været anset for en fabelagtig kilde til sundhed, og nu mener forskere også, at hyben måske kan indeholde et stof, der hjælper med at holde kroppens celler friske og intakte. De forsigtige gisninger er opstået, fordi hybenfrugten beholder sin egen røde farve, længe efter at andre frugter som for eksempel æbler, pærer og blommer er gået til i råddenskab. Forskere på Osteoporosecentret i Kolding har desuden gjort en særlig opdagelse. De har konstateret, at donorblod fra hybenspisere holder sig frisk i længere tid end blod fra folk, der ikke spiser hyben. Årsagen er, at de røde blodlegemers membran nedbrydes langsommere hos hybenspisere end hos andre mennesker. Hyben byder dog også på masser af mere veldokumenterede grunde til at sætte dem på morgenbordet. Hybenfrugten menes først og fremmest at kunne styrke immunforsvaret og være med til at beskytte mod forkølelse, infektioner og til en vis grad hæmme kræftcellers vækst. Hybenfrugten indeholder store mængder C-vitamin, der er kendt for at styrke immunforsvaret, og de mikroskopiske stoffer, der giver hybenfrugten sin karakteristiske farve, har vist sig at forstærke C-vitaminets effekt. Undersøgelser peger desuden på, at hyben kan forebygge sygdomme som åreforkalkning og blodpropper. Kulhydratindholdet i hyben er højt, faktisk dobbelt så højt som i et æble. Det gør hybenfrugten til et kærkomment energitilskud. Det høje fiberindhold og indholdet af frugtsyrer fremmer desuden fordøjelsen. Hybenmos eller -suppe egner sig derfor fremragende til at få bugt med hård mave. Frugten indeholder derudover masser af betacaroten, diverse B-vitaminer og utallige mineraler som kalium og fosfor. Den faktor, der har høstet allermest opmærksomhed, er hybenfrugtens evne til at mindske gigtsmerter. Hybens positive effekt på gigtpatienter er særdeles veldokumenteret i flere undersøgelser, heriblandt en norsk undersøgelse fra Tønsberg. Den blev udført fuldt videnskabeligt korrekt og viste, at to ud af tre gigtpatienter fik færre smerter og en bedre bevægelighed i deres led, når de fik en behandling med et hybenpulver. I et dansk forsøg oplevede en gruppe gigtplagede patienter, der fik cirka fem gram hybenpulver om dagen, at de havde langt mindre ondt efter bare fjorten dage med hyben på menuen. Patienterne havde brug for markant mindre medicin end sædvanligt, og de oplevede samtidig en positiv sidegevinst i form af mere overskud, energi og lyst til at være fysisk aktiv i løbet af dagen. De sov også bedre om natten. Interessen for hyben som gigtmedicin er stor, ikke mindst i kommercielle kredse. Hybenrosen, der bærer bærrene, kræver hverken gødning eller sprøjtemidler og vil derfor være en miljøvenlig, billig og nem afgrøde at dyrke. Samtidig vil hyben til medicinproduktion sandsynligvis kunne indbringe en relativ høj pris. Medicinen bør til gengæld kunne sælges til en lavere pris end den almindelige medicin. Der er desuden håb om, at medicin med hyben vil give færre bivirkninger. Box: Hyben roses for at: · Styrke dit immunforsvarForebygge åreforkalkning og blodpropper · Fremme fordøjelsen og lindre hård mave · Mindske gigtsmerter · Og måske kan hybenfrugten holde kroppens celler unge og friske i længere tid Skema Sådan får du spist dine hyben: (Se quark-dokumentet) Oversigt: Så sunde er de røde bær ... (se quark-dokumentet) Box: Pluk hyben med omtanke Hyben kan indeholde urenheder, især sprøjtemidler og giftigt nedfald, der er optaget fra vokse-stedet. Derfor er det en god idé at vælge hyben fra planter, der vokser ude i naturen, langt fra sprøjtede marker og trafikerede veje. Rsikoen for forgiftninger med sprøjtemidler er relativt lille, da hybenhøsten falder uden for de normale sprøjtetider. Tungmetaller kan forekomme i målelige mængder. De kan i tidens løb ophobes i kroppen. Hyben, der vokser ved landevejen, bør ikke anvendes, medmindre kemiske analyser har vist, at de ikke indeholder giftstoffer. Køber du tørrede hyben, kan det være vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at kontrollere kvaliteten og gardere sig mod sprøjtemiddelrester.