Et rygende inferno

Jeg blev ringet op af min datter om eftermiddagen, der råbte: "Der er krig i Amerika, der er nogen eller noget, der smadrer deres skyskrabere, luk op for fjernsynet. Vi konkluderede øjeblikkeligt, at det var Islam, der var på spil - en konklusion, vi fik at vide, var alt for overilet af de islamiske selskaber her i landet, der påråbte sig, at det lige såvel kunne være danskere. Nåh, sådan så Tredje Verdenskrig altså ud, et rygende inferno over New York, der så ud som om hele byen stod i flammer. Tankerne flyver til danske børn og unge, ja halvgamle, for hvem verdenskrige lykkeligvis har været historie. Hvem? Heller ikke vi gamle, som har oplevet det på vores krop, kan overskue hvor forfærdeligt det er, men også velvidende om, at amerikanerne ikke er dem, der naivt vender den anden kind til. De, amerikanerne, har tændt et håb for den vestlige verden, som tilforn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...