Brønderslev

Et sikkert forårstegn

60 mødte op til standerhejsning i Agdrupparken

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Som et sikkert tegn på, at foråret er på vej, er standerhejsningen i Kolonihaveforeningen Agdrupparken i Brønderslev.

Vejene til haverne er dog åbnet for længst, og der blev åbnet for vandet fem dage før standerhejsningen.

Det var den nyvalgte formand, Birte Nielsen, der indledte standerhejsningen.

Hun kunne konstatere, at kolonihavelivet i dag er blevet en trend på en anden måde end tidligere.

- For nogen er det et mini-sommerhus, som man opholder sig mest muligt i sommerhalvåret.

- Man lever lidt primitivt, nyder naturen blomsterne, fuglelivet, grøntsagerne, naboerne og meget mere. Der er kolonister, der nyder at opleve det under at se ting gro og selv være en del af det.

- Nogle opbygger den flotteste prydhave, udfolder de mest fantastiske kreative ideer, der resulterer i flotte præmiehaver.

Birte Nielsen konstaterede, at kolonihaveliv oprindeligt var et fristed for fattige arbejderfamilier, der på den måde kunne komme ud for at få frisk luft og dyrke grøntsager, langt væk fra baggårdslejligheder.

Omkring 60 deltog i sæsonstarten i haveforeningen, der tæller 80 haver.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.