Skolevæsen

Et skridt frem og to tilbage

Et skridt frem og to tilbage – sådan kan regeringens seneste stunt på folkeskoleområdet bedst betegnes.

Med den ene hånd gives en lille symbolsk pose penge til folkeskolen i form af en læsefond, mens man svinger den store sparekniv med den anden. Regeringen har gjort meget ud af at præsentere forslaget om en ny læsefond på 150 mio. kroner, men læsefonden er blot et lille plaster på såret i fht. de massive besparelser, som finansministeren har bebudet på ikke mindre end 24.000 mio. kroner de næste tre år på de offentlige finanser. Når finansministeren bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvor besparelserne konkret skal ramme, bliver der larmende tavst. Claus Hjort Frederiksen ved godt, at det kommer til at betyde forringelser på kernevelfærden og herunder folkeskolen, men det kan han bare ikke få over sine læber. I stedet bliver det pakket ind med fraser som: Vi skal på smalkost, og de offentlige budgetter skal gennemgås med tættekam osv. Formanden for KL, venstremanden Erik Fabrin, ved også godt, hvad konsekvensen bliver af regeringens hestekur, og at yderligere besparelser i kommunerne kommer til at gøre ondt. I modsætning til partifællen Claus Hjort har Erik Fabrin modet til at fortælle danskerne åbent og ærligt, at man ikke kan gennemføre så massive besparelser, uden at det kommer til at betyde skolelukninger og andre store forringelser på kernevelfærden i kommunerne. Og dermed falder regeringens læseløfte pladask på jorden, for hvad nytte er der ved en læsefond, når kommunerne ser sig nødsaget til at spare på skolerne og i værste fald lukke dem? Regeringens læsefond er altså rent spil for galleriet og et forsøg på at dække over de reelle besparelser, der er på vej. Sandheden er, at kassekreditten er brugt op og soldet væk til ufinansierede skattelettelser, og nu bliver det kommunerne, der skal betale regningen med forringelser på børn, skoler og ældre til følge.