Et skridt i den rigtige retning

SYGEPLEJE Der skal uddannes 400 ekstra sygeplejersker hvert år de kommende år,

og Danske Regioner har sagt ja til at skaffe de fornødne praktikpladser. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, så der - forhåbentlig - i fremtiden er sygeplejersker nok til erstatte dem, der allerede i dag mangler, og ikke mindst kommer til at mangle, når de store generationer går på pension. Men det er også værd at kigge arbejdsforholdene for de uddannede sygeplejersker efter i sømmene. Så det bliver mere attraktivt at arbejde indenfor dette fag. Det er jo ikke meget værd at uddanne nye sygeplejersker i bundter, hvis arbejdsbetingelserne ude på afdelingerne er så pressede, at både nuværende og kommende sygeplejersker bukker under og forsvinder over i andre fag.