Lokalpolitik

Et skridt videre med hoteludvidelse

Et flertal i teknik- og miljøudvalget godkendte torsdag, at der kan arbejdes videre med en lokalplan for udvidelsen af Hotel Hvide Hus i Aalborg

Teknik- og miljøudvalget i Aalborg Kommune var splittet, da et flertal i dag gav grønt lys til, at der arbejdes videre med en lokalplan for udvidelse af Hotel Hvide Hus. Udvidelsen med en ny værelsesfløj på 80-100 værelser, suiter på 16. etage med mere har mødt kritik hos naboerne, men der er ikke grund til bekymring mener teknik- og miljørådmand Mariann Nørgaard (V). - Jeg synes, at naboerne skal være opmærksomme på, at de ligger syd for området her, så skyggevirkningen bliver meget begrænset og kommer i hjørnet af Kildeparken, siger rådmanden. Jane Østergaard (SF) og Kirsten Algren (DF) kunne ikke stemme for, at der arbejdes videre med projektet.