Musik

Et skud med farvebøssen

Velkommen til Galleri Nordenvinds seneste udstilling - POP NOW!

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her ses Huges med et herligt splatterbillede.

Popkunst eller Popart er en kunstretning, der blev skabt i 1950'erne, og som opstod i både Europa og USA. Andy Warhol er nok den person, som os almindelige dødelige vil sætte i forbindelse med popkunst, hvor kunstnerne fandt stilsikre motiver blandt reklameskilte og tegneserier. Nu kunne man måske tro, at popkunst hører fortiden til, men her tager man gruelig fejl. - Alting går i bølger, og nu opstår popkunst igen, men denne gang med et mere fortællende indhold. Min udstilling "POP NOW" er et lynnedslag i den meget nutidige og levende popkunstscene, som man typisk finder i Paris. Verden er i krig, der tales om økonomisk krise, og mange unge finder kun deres tilhørsforhold i musik og tegneseriekulturer, siger Eric Kaare, der ejer Galleri Nordenvind i Sæby, hvor man altså i øjeblikket kan opleve udstillingen POP NOW. Superhelte i kendt univers Farverne er stærke, der bliver ikke rystet på hånden hos kunstnerne, og på udstillingen, hvor Eric Karre i den grad har brugt sit internationale netværk, kan tilskuerne blandt meget andet se superhelte i et velkendt tegneserieunivers, herunder Cat Woman, men der er også mulighed for at nyde et portræt af for eksempel Mickey Mouse. Udstillingen på Galleri Nordenvind vil indeholde værker af både nye og gamle Pop Art kunstnere.