Et skud om dagen

Fotograf Tao Lytzen fortæller dagligt en historie fra Danmark - om bonderøve og københavnersnuder

Graviditet 27. februar 2003 07:00

365 billeder af alt fra sminketøser, strippere og smedesvende til fødeklinikker og fællesrum bliver resultatet af dette års arbejde for freelancefotograf Tao Lytzen fra Hjørring. Hver dag sit tema og sit sted fra Fjerritslev til Frederiksberg, fra Grenen til Gudhjem. I Nordjylland har den 32-årige fotograf allerede rundet Grenen, Bjergby, Støvring, Aalborg, Tårnby og Sæby. Projektet kalder han for idDK - Identitet Danmark - og alle dage i 2003 kan hans foto taget "i går et sted i Danmark" ses på debatsiderne i Berlingske Tidende. Og snyder gør han ikke trods folks undren over, at han ikke indimellem laver to motiver på en dag for at holde fri den næste. - Som garanti får jeg altid navne på de personere, jeg fotograferer. Så kan de bevidne, hvornår billedet er taget. Ej heller griber han ind i et motiv og blev derfor en dag nødt til at vente tre timer ved et busstoppested, til der kom en mand forbi. - Det ville have været nemt nok at få en til at passere, så jeg kunne have været færdig på et kvarter. Men den holder jo ikke. Hver opgave løser jeg professionelt, og de dage hvor det kikser, har jeg det skidt. Tilfreds er jeg kun, når jeg har arbejdet så hårdt, jeg kunne. Også selvom billedet måske ikke er det bedste, jeg har præsteret, siger Tao Lytzen og ærgrer sig stadig over billeder af nogle håndværkere i Sæby, som han havde arbejdet med det meste af en dag. Uden at være tilfreds. - Ingen af billederne var repræsentative for netop de håndværkere, forklarer fotografen, der 17. januar ud af de omkring 300 daglige skud i stedet valgte den gamle hovedvej mellem Tårs og Østervrå som dagens foto. Men et nyt billede hver dag, betyder også afsavn. Som da hele familien med fætre og kusiner for nylig drog på skiferie. - Det var hårdt at måtte blive hjemme, og jeg arbejdede endnu hårdere. Skulle jo ikke have det godt, når Karin og børnene savnede mig og omvendt. Kærligheden Karin Donskov Lytzen er læge og arbejder i turnus på Sygehus Vendsyssel. Hun er som sin mand vokset op i Hjørring og var i virkeligheden bedsteven med Taos barndomsven, pressefotograf Søren Bidstrup. De to fotografvenner forsatte med at ses rigtig ofte, da de begge flyttede til København. Her boede Karin også. - Selvom Søren talte meget om hende, og jeg tit satte ham af foran hendes dør, havde jeg aldrig set hende. Hverken i Hjørring eller København. En dag inviterede han sig selv på kaffe. Og var fortabt. Det gik hurtigt fra kaffe til kys, og seks måneder efter var parret gift og gravid - skønt det bestemt ikke var med i Taos planer. Han havde nemlig helt styr på sit liv og sin travle karriere. Troede han, der først måtte igennem tre måneder uden at foretage sig noget som helst af bare forelskelse. - Karin er en forudsætning for, at jeg overhovedet kan få det til at hænge sammen. Hun har været med til at udvikle ideen og er stadig min sparringspartner. Velvilligheden er der også fra forældrene, Lene og Erik Lytzen, samt svigerforældre, der gerne henter og passer drengene på to og fire år. Og som ifølge deres far - der kun har sovet i ægtesengen syv nætter i år - gerne må få en lillesøster. Når vejret bliver varmere, håber Tao Lytzen imidlertid, at familien tager med i den ældre Mercedes-camper med plads til både børn og bleer, han har indkøbt til projektet for at begrænse sin transportid. 200 dage i løbet af året forventer han at være undervejs. Billederne Idéen til idDk begyndte med EU-skepsis, indvandring og globalisering. Og udviklede sig til et projekt om danskhed og gik fra vikinger og danske kyststrækninger til tanken om at lave en fotografisk dagbog, der skal ende med en udstilling og en bog. - Verden er blevet mindre, siger man. Men forholdet til de store emner, tror jeg først, man får, når man har et forhold til sin egen verden. Der sker så meget i Danmark, at vi helt glemmer at skildre de små ting som en togtur, manden ved benzintanken, kvinden med regnhætten, barnet i sneen. Billeder, der er ment som små kommentarer til folks hverdag - ikke kun højderne - man har jo ikke fødselsdag hver dag. Berlingske Tidende købte ideen, men ikke til nogen høj pris - hvor lav vil Tao ikke ud med. Derfor kom et digitalkamera til 80.000 kr. sponseret af Canon belejligt og passede til fotografens krav til sig selv og sit udstyr. Til gengæld bestemmer han suverænt, hvad han vil lave. - Jeg gør det jo ikke for pengenes skyld. Betalingen er også at have det sjovt og høre masser af historier hver dag. Jeg er nok den, der har det sjoveste job i Danmark, selvom det er sindsygt hårdt, påpeger Tao Lytzen, der i sine ti år som fotograf har foreviget blandt andet Irak, Albanien, Sydamerika, Tyrkiet og Kosovo. - Nu vil jeg gerne lave et dokument over Danmark, der samtidig er et ydmygt forsøg på historieskivning, forklarer han og erkender, at fotografiet er subjektivt, og at billederne derfor bliver hans fortolkning af livet i Danmark. At det bliver bredt defineret, skal planlægning sørge for med hjælp fra Danmarks Statistik over befolkningtal på Bornholm, Sjælland, Fyn osv. - Antallet af billeder fra Jylland skal passe forholdvis med antallet af indbyggere. Et af målene er at vise, at Danmark ikke er så lille et land. I København er foråret tre uger tidligere end i Hjørring. Også mentalt er der stor forskel på nordjyder, fynboer og københavnere. Danskerne Alle skal se hinanden, er fotografens mission. - Jeg håber, at folk får lidt mere forståelse for hinanden. Sjællænderen skal ikke bare tænke forbandet krajlerrøv om jyden, ligesom vendelboen godt må finde ud af, at ikke alle fra Sjælland er københavnersnuder. Selv mener han, at han er det hele. - Både bonderøven og københavnersnuden, påstår han. Og indrømmer, at han indimellem savner storbyen, selvom der i Hjørring er let adgang til både fodboldbane og børnehave. Men han er glad for at bo i det nyistandsatte parcelhus på Hirtshalsvej - købt for snart et år siden - hvor slippet i strømmen af biler først hører op henunder aften. - Så mærker man da, der sker lidt. Nogen gange er her lidt for gumpetungt i forhold til København. En forlænget wekeend i hovedstaden sammen med Karin og nogle venner kan tage de værste abstinenser. Og planen om at flytte tilbage bliver formentlig til noget. En afstikker for nylig fra idDk for nylig til et bestilt job for København Kommune af bekæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen skader heller ikke. "Det er jo også med til at betale børnenes institutionspladser. Ideerne Ideer til sine hverdagsbilleder har Tao mange af. Men de dukker også op af sig selv. Som når camperen - igen - er gået i stå, og han må lade sig transportere af Falck. - En falckmand fortalte mig, at han spiller elorgel til familiefester, og en taxachauffør går i en frikirke, hvor man døber folk i havet. Begge har jeg en aftale med. Motiverne findes allevegne. Ellers har han selv en plan og ideer til mere end et år. Planen er dog ikke mere fast, end at der hver dag skal tænkes over motiv og sted. - I går ville jeg bruge dagen i dag til lede efter legende børn på isen i stedet for udviklingshæmmede som oprindeligt planlagt. Men på vej til børnehaven med sønnen, var en mand ved at hejse et flag, og så dukkede ideen med Dannebrog, syerske og flagfabrikken i Hjørring op. Det bedste er, når hans billeder skubber til folk. Som at blive forarget over to gamle mennesker, der kysser hinander. Eller det øjeblik, når situationen glemmer ham. Som den mormor på fødegangen, der græd første gang hun holdt sit barnebarn. - De tre sekunder er min arbejdstid ud af måske fem timer på fødeafdelingen. Ikke nogen letkøbt dokumentation over danskernes eller Taos eget liv i år 2003, der i januar udover 24 dage borte fra ægtesengen blandt andet bød på en gennemsnitlig arbejdsdag på 12 timer, knap 10.000 km, 256 kopper kaffe, 41 franske hotdogs samt et ukendt antal Prince Light.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...