Arbejdsmarkedspolitik

Et slag mod ligestillingen

Kommunalreformen er et tilbageslag for ligestillingen. Det er der mange grunde til. En af dem er, at kommunerne får hovedansvaret for beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen flytter beskæftigelsesindsatsen fra de nuværende cirka 40 Arbejdsformidlinger ud til over 92 kommuner. Det vil udvande den viden og de erfaringer, som i dag findes i Arbejdsformidlingerne, vedrørende ligestilling. Forslaget indeholder ingen klare forpligtelser for kommunerne til at medvirke til et mindre kønsopdelt arbejdsmarked. Ligestillingsspørgsmålet vil blive sat bagest i køen. Ligestillingen svækkes også af, at private aktører skal spille en større rolle for beskæftigelsesindsatsen. Det vil føre til kølige overvejelser om, hvad der på kort sigt kan "betale sig". Hensyn til ligestilling og indsatsen for at modvirke det kønsopdelte arbejdsmarked forsvinder i det spil. Problemet er så meget større, fordi kommunalreformen overordnet set er et voldsomt angreb på ligestillingen. Vi har at gøre med en reform, som totalt omlægger den offentlige sektor, hvor 76 procent af de ansatte er kvinder. De forringelser af den sociale service, som uundgåeligt bliver resultatet af reformen, vil især have betydning for kvinder – især deres muligheder på arbejdsmarkedet. Enhedslisten foreslog forgæves, at den samlede kommunalreform og hvert enkelt af de 49 lovforslag blev ligestillingsvurderet. Regeringen har kun vurderet fire forslag. Beskæftigelsesministeren er gennem pres fra oppositionen og de faglige organisationer blevet presset til en hensigtserklæring om ligestillingsindsatsen. Hvis hensigten virkelig var der, hvorfor så ikke skrive den ind i lovteksten? Det helt grundlæggende problem i beskæftigelsesindsatsen er selvfølgelig, at regeringen ikke har noget bud på at skabe nye arbejdspladser. Enhedslistens har foreslået at fordele arbejdet og ansætte flere til at skabe bedre social velfærd. Det er konkrete bud, som især forbedrer kvinders forhold på arbejdsmarkedet. Det vil modvirke, at kvinder har en overarbejdsløshed, at især kvinder nedslides af højt tempo og stress, og at lønnen i kvindefag – ikke mindst blandt offentligt ansatte – er lavere, end i mandefag.