EMNER

Et slag under bæltestedet

En god debat, hvor politiske modstandere krydser klinger er en del af demokratiets væsen. Når det udvikler sig til ureglementerede slag under bæltestedet, forsvinder det konstruktive element i processen imidlertid. Som nu folketingsmedlem Arne Toft (S), der 21. oktober skriver, at jeg aldrig har ønsket at kæmpe for det, jeg står for.

En noget uhyrlig påstand må man nok sige. Når Arne Toft samtidig fremhæver, at jeg i gentagne artikler har givet udtryk for mine meninger - herunder også forholder mig kritisk til egne politiske rækker - så hænger argumentationen slet ikke sammen. Jeg må dog medgive Arne Toft, at han har ret i, at en SR-regering et eller andet sted fremdeles er et alternativ til den siddende regering. Det er blot om muligt endnu mere skræmmende end nogensinde (!). Jeg medgiver også, at jeg hele tiden har været tilhænger af den kommunalreform, som Arne Toft er indædt modstander af. Og at jeg har forholdt mig kritisk til kvaliteten og rimeligheden i den frivillighedsproces, vi snart er ved enden af. Det handler jo netop om at kæmpe for det, man står for. I øvrigt er Arne Toft jo mindst lige så vedholdende i sin kritik af VK-regeringen, som han skoser mig for at være kritisk over for Socialdemokraterne. At det så ville klæde Arne Toft også engang imellem at øve lidt selvkritik, er en anden sag. Jeg ville i hvert fald ikke af den grund beskylde ham for ikke at være helhjeret eller for ikke at kæmpe for sine holdninger. Jeg håber, at Arne Toft er bare lidt flov over, at han i sit seneste indlæg har bevæget sig på det debatniveau.