Hjørring

Et smukt, men farligt vinter- fænomen

HJØRRING:Det er helt for egen risiko, men måske det var værd, at lægge hovedet bagover, hvis man færdes i Hjørring i disse sne-dage. Så kan man nemlig være heldig, at fange dette fænomen, som vores dygtige fotograf gjorde på Vendelbogade i Hjørring. Istapper på snor, som var det orgelpiber Men det flotte syn har en naturlig bagside.Istapperne skal ned på et tidspunkt og det kan være ganske farligt, hvis man skulle være så uheldig, at befinde sig under en af dem i smelteperioden. Derfor bliver der da også holdt øje med tapperne. Hjørring Kommune oplyser, at det er politiet, som retter henvendelse til grund- eller bygningsejeren, hvis de ser tapper, der kan være til fare for forbipasserende. SHC