Et spøgelse går rundt i København

"Et spøgelse går rundt i Europa," skrev Karl Marx og F. Engels for 160 år siden. Det var Kommunismens spøgelse, afslørede de straks i værkets anden sætning. Heldigvis går kommunismens spøgelse ikke længere rundt i Europa, og altså heller ikke i Danmark.

Gymnasiale uddannelser 1. april 2008 23:01

¿Et spøgelse går rundt i Europa,¿ skrev Karl Marx og F. Engels for 160 år siden. Det var Kommunismens spøgelse, afslørede de straks i værkets anden sætning. Heldigvis går kommunismens spøgelse ikke længere rundt i Europa, og altså heller ikke i Danmark. Men hver tid har sine spøgelser, og nu er et andet spøgelse sluppet løs. Det er rationaliseringens spøgelse. Det går hvileløst rundt for at finde såkaldte ¿effektiviseringspotentialer¿. Sine ideer og hallucinationer får det fra revisionsfirmaet Deloitte og embedsmænd i Finansministeriet. Jeg tror de sidste har resultatlønskontrakter så de hvert år kan få en klækkelig løn-bonus hvis de laver en plan for hvordan der kan spares ude i den virkelig verden. Og Deloitte hjælper gerne den store, fine kunde i København, som også i fremtiden har fede opgaver for dygtige regnedrenge og ¿piger. Nu har Deloitte-spøgelset og Finansministerie-monsteret set på ungdomsuddannelser. Vi er lige blevet selvejende alle sammen. I den forbindelse har vi etableret selvstændig administration af løn, personale, it osv. Det har været et stort og spændende arbejde, og nu efter det første år er vi for alvor begyndt at overveje selvejets friheder og udviklingsmuligheder. Men det skal Deloitte-spøgelset og Finansministerie-monsteret snart få sat en stopper for. De har sammen regnet ud at der kan spares 312 mio. kr. om året hvis handelsskoler, tekniske skoler, gymnasier, SOSU¿er og VUC¿er flytter halvdelen af de administrative medarbejdere over til nogle fællesskaber, klarer andre opgaver hjemme på skolen med en fjerdedel og fyrer den sidste fjerdedel. Væk med amterne det ene år, så selvstændighed det næste år, og nye fællesskaber året efter. Hu-hej, hvor det går. Vores skole har 12 medarbejdere til disse administrative opgaver, inkl. it, pedelopgaver og bibliotek. Vi skal altså afgive seks, fyre tre og løse resten med tre. Men de opgaver vi skal flytte over i fællesskabet, kræver kun tre medarbejdere for tiden. Dvs. vi kommer til at mangle seks. Det hænger ikke sammen i virkeligheden. For at tro på det, skal man altså være forblændet af ideen om at ¿big is beatiful¿ = det er bare fedt at være enorm. Tanken er så at opgaverne skal løses af et fællesskab der ¿forankres hos de større uddannelsesinstitutioner¿, eller der skal rationaliseres gennem fusioner. Det kunne betyde at Aalborg Tekniske Skole skulle administrere for de almene gymnasier i Aalborg. Eller at de almene gymnasier i Aalborg sluttede sig sammen til en Aalborg-gymnasie-gigant. Eller noget helt tredje. Her er det jeg stopper referatet af planerne med nogle spørgsmål til vores lokale politikere fra regeringspartierne, altså Per Bisgaard, Birgitte Josefsen, Karsten Lauritzen, Tina Nedergaard og Torsten Schack Pedersen fra Venstre og Lene Espersen, Knud Kristensen og Jakob Axel Nielsen fra de Konservative: 1. Har I politisk været med til at godkende disse planer? 2. Ønsker I at ungdomsuddannelserne nu lige efter selvejet med en økonomisk pisk skal tvinges til fusioner eller administrative fællesskaber? 3.Er I så overbeviste af Deloittes konklusioner at I tør kaste jer og Danmarks ungdomsuddannelser ud i et økonomisk eventyr hvor gevinsten er lige så sikker som kommunismens løfter om et rigt, frit og lykkeligt samfund? Jeg tror de fleste af jer kan svare nej til alle tre spørgsmål. Og så er der jo noget ravende galt, ikke med jer, men med den måde Finansministeriet regerer landet på. [ Søren Hindsholm, Vangen 3, er rektor på Nørresundby Gymnasium og HF. Fast på holdet af skribenter ¿På kanten¿ E-post: s@hindsholm.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...