Hobro

Et spørgsmål om ære

HOLGER:Hvor var det befriende, at Holger blev fundet og var totalt uskadt. Hele landet delte den glæde og holdt vejret i det døgn, han var væk. Men - for der er et men: Stor respekt for den professionelle indsats, der blev sat i værk for at finde Holger. Man kan sige, at det skal de jo gøre, når der bliver alarmeret. På grund af den store pressedækning meldte frivillige sig. Mandag morgen blev disse mange hjælpere venligt, men bestemt bedt om at holde sig væk af forskellige (og måske forståelige?) grunde. Nogle trodsede dog denne henstilling, bl.a. den rytter, der så til syvende og sidst faktisk fandt Holger. I TV 2 Nyhederne om aftenen blev indsatslederen (en politimand fra Hobro) interviewet og dermed indirekte rost: "Hvad tænkte du, da han var fundet", lød det sædvanlige opfindsomme journalistspørgsmål? Hallo: Var det ikke ham rytteren, som havde trodset "henstillingen" og var den person, der fandt Holger, man burde have interviewet. Måske ville han ikke? Det ved jeg ikke, men han burde være nævnt som den egentlige finder ud fra devisen "æres den, der æres bør". De næste i rækken var så NORDJYSKEs journalist og fotograf. Det var dem, som tilfældigvis stødte ind i rytteren og Holger og gav drengen chokolade og cola. O.k., de passede deres arbejde, men de var der. Først derefter var det politiets tur, som jeg har forstået presseomtalen? Altså: Æres de, der æres bør!