Et spørgsmål om etik

De teknologiske muligheder for at behandle og få hjælp fra sundhedssektoren er efterhånden så sofistikerede, at de bør give anledning til en mere grundig offentlig debat.

Birgitte Josefsen

Birgitte Josefsen

Skal vi uden videre tage alle de nye muligheder i brug og acceptere, at borgerne kræver at få gavn af teknologien uden at sætte grænser? Sommetider opstår der debat om anvendelse af et nyt middel til behandling af bestemte sygdomme, men det er som regel i forbindelse med de høje omkostninger, der er forbundet med anvendelse af midlet. Altså et økonomisk problem. Den økonomiske diskussion er væsentlig, og vi skal, så langt vi kan, sætte nye medicinske midler i spil i behandlingen for at hjælpe de, der er syge, men jeg synes også, det er vigtigt at forholde sig til de etiske spørgsmål, som den nye teknologi giver anledning til. Og selv om det kan være besværligt, bør vi ikke undlade at tage debatten. For en god uges tid siden var der nogle tv-udsendelser om danske par, der søgte at få opfyldt deres ønske om at få et barn ved hjælp af udenlandske rugemødre. Jeg forstår vældig godt de voksne mennesker, der har dette ønske, men det rejser en del etiske spørgsmål, at man i desperation vil have ønsket opfyldt på denne måde. Og det er mig inderligt imod at gøre børn til en ting, der kan handles med, uden at tænke over de omkostninger, det medfører for den svage part i en sådan handel. Det kan selvfølgelig hævdes, at en kvinde selv kan vælge, om hun vil stille sin krop til rådighed for et ¿fremmed¿ svangerskab. Men det vil jo svare til, at vi som samfund godtager, at et menneske sælger en nyre eller et andet organ til den højestbydende? Og tv-udsendelserne viste jo tydeligt, at rugemødre ikke altid er frie mennesker, der kan træffe egne valg. En fattig kvinde med tre børn i Indien kan måske af sociale årsager føle sig tvunget til at ¿lægge krop til¿ ¿ hvis de penge, der ofte er involveret, da ikke går til kyniske mellemmænd. Når børn betragtes som en handelsvare, forventer ¿forældrene¿ måske også, at der er bytteret, hvis de har bestilt et perfekt barn og får et handicappet for eksempel? Eller hvis rugemoderen fortryder ¿ hun har jo genetisk andel i barnet ¿ er hun så juridisk forpligtet til at aflevere ¿sit¿ barn? Selv om teknologien gør det muligt, behøver det vel ikke at være en menneskeret at få børn? De teknologiske muligheder er mangfoldige. Hvis et par ønsker et barn, der er præcis som det, de har i forvejen, kan det måske lade sig gøre ved hjælp af kloning. Skal vi tillade det? At de etiske spørgsmål trænger sig på, kan man allerede i dag se på en københavnsk ultralydskliniks hjemmeside. Der kan man i 10. svangerskabsuge ¿ altså inden grænsen for at få foretaget abort er overskredet ¿ kønsbestemme fostre. Så der er mulighed for at få svangerskabet afbrudt, hvis kønnet viser sig at være ¿forkert¿. Klinikken giver oven i købet garanti. Hvis forudsigelsen ikke holder stik, og kunden eksempelvis bliver nødt til at bytte det lyseblå babytøj til lyserødt, får man gebyret ¿ 2400 kroner ¿ tilbage. I denne forbindelse skal vi også tage stilling til forslaget om, at sæddonorernes anonymitet skal ophæves, således at deres egenskaber ¿ udseende, intelligens, musiske talenter og så videre ¿ står på ¿varedeklarationen¿. Så kan man shoppe i sædbanken som i ethvert andet supermarked. Jeg er glad for, at man i mit gamle fag viser mod og vilje til at tage den etiske debat op. Sygeplejeetisk Råd har i de seneste år peget på en række af de ubesvarede spørgsmål. Dem vil jeg gerne være med til at finde svar på, men vil gerne om flere sammen med mig vil være med til at tage debatten om dette vanskelige område.