EMNER

Et spørgsmål om lovkvalitet

Efter kun at have været minister i få uger, er Connie Hedegaard (K) nu gået til angreb på folketingsmedlemmernes grundlovssikrede ret til at stille spørgsmål til ministrenes embedsførelse.

"Folketingsmedlemmerne skal udvise større ansvarlighed for helheden" lyder den belærende kritik fra miljøministeren, som mener, at hun og resten af regeringen spilder alt for meget tid og ressourcer op at svare på unødvendige spørgsmål fra folketingsmedlemmerne. I gennemsnit koster det 3000 kr. at få en besvarelse af et spørgsmål. Selv har jeg fået på puklen for at stille spørgsmål om offentlig støtte til skoindlæg. Mange mennesker har vanskeligt ved at gå og har nedsat fysisk funktionsevne på grund af foddeformiteter. Det gælder særligt ældre eller mennesker, der har været udsat for trafikuheld. Disse problemer afhjælpes af ortopædiske fodindlæg. En dag fik jeg en henvendelse fra en skomager i Thisted/Mors området, som fortalte, at mange af hans kunder oplevede en besynderlig forskelsbehandling. Kommunerne stiller tilsyneladende helt forskellige krav til, hvor højt skoindlægget skal være for at der udbetales støtte. Det virker helt urimeligt. Jeg gør det, der er min pligt, når borgerne henvender sig til mig. Først kigger jeg i Serviceloven for at se, om vi virkelig lovgiver så detaljeret, at det ligefrem i loven står, at man skal bruge tommestok til at udmåle folks rettigheder. Jeg kan ikke finde det nogen steder i Serviceloven, og så er det jo begribeligvis svært at kritisere en kommune for ikke at overholde loven. Derfor vælger jeg at spørge den ansvarlige minister for området, om en kommune kan nægte at udbetale støtte til ortopædiske fodindlæg. Samtidig ønsker jeg at få at vide, hvilke sundhedsfaglige begrundelser, der ligger til grund for den åbenbare forskelsbehandling, der reelt er tale om. Af svarene fremgår det blandt andet, at kommunerne har retten til selv at planlægge og udføre sit service niveau over for borgerne, men den enkelte borger kan vælge at klage til det det sociale ankenævn. Men ærlig talt! Kan det virkelig være rigtigt, at det sociale ankenævn skal belastes med klager over, om et skoindlæg er 1? cm eller 2 cm? Så forstår jeg bedre, at folk i svære sociale sager skal vente flere måneder og måske år før de kan få deres sager afgjort! Det kan godt være, at Connie Hedegaard mener, at skoindlæg er et alt for ubetydeligt og jordnært emne til, at det skal optage regeringens ministre kostbare tid. Men til syvende og sidst er det et spørgsmål om lovkvalitet og rettigheder for borgere, som eksempelvis er så uheldige at blive udsat for trafikuheld eller andre handicap, som går ud over deres førlighed. Alternativet er dårlig lovkvalitet og endnu flere klagesager, som koster samfundet mange penge. Folketingsmedlemmernes ret til at stille spørgsmål skal ikke begrænses. Hvis ikke lovgiverne har mulighed til at stille kritiske spørgsmål til regeringen, hvem har så? I mine øjne er det en grundlæggende demokratisk ret, som sikrer borgernes retssikkerhed i samfundet.