Et spørgsmål om prestige?

Det vækker interesse og tanker at læse Peter Andersens og Jesper Carlsens Synspunkt (14.3.) vedr. lærerjobbet i den danske folkeskole.

Inden jeg begiver mig ud i en diskussion om de to inspirerende debattørers holdninger, vil jeg gerne rose dem for, at de lader sig inspirere af en tur til Singapore for at kigge på uddannelsessystemet der. Når det er skrevet, kommer mine betænkeligheder, som jeg dels har via mit tolv år lange virke som seminarielærer og senere lektor i Samfundsfag og med tolv års erfaring i undervisning i pædagogik, didaktik og speciale og dels via mange praktikbesøg og samtaler med praktiklærere – sidst og ikke mindst i min aktive deltagelse i projektet: ”Det innovative seminarium” i fagene samfundsfag, didaktik og speciale gennem to år. Disse erfaringer indgik i min positive lektorbedømmelse i hvilket jeg jo naturligvis måtte have flere perspektiver inde omkring innovativ læring. Mit billede af samfundet, folkeskolen og læreruddannelsen er mere nuanceret. Derfor kan inspirationen fra Singapore kun blive en inspiration. Det kan det kun, fordi: Vores samfundsværdier er nogle andre end Singapores, nogle særdeles anderledes værdier. Konkurrenceaspektet er ikke på sammen niveau og kan ikke blot ændres, for vi har en anden en anden produktionsmåde, en anden arbejdskultur, en anden bevidsthed omkring arbejde, fordi vi ved, gennem mange års erfaring, at konjunkturerne i meget høj grad bestemmer arbejdets karakter og arbejdets værdi uanset hvor højt uddannede, vi er. Derfor har vi som danskere altid en ”dør åben” til vores livsverden, for at vi ikke går nedenom og hjem i krisetider eller ved fyring. Vores folkeskoles værdigrundlag er først og fremmest demokratisk dannelse og det vil jeg meget nødig give køb på. Vi har en såkaldt rummelig folkeskole, hvad vi kan være utrolig glade for om end det, her under en borgerlig regering, har været svært at opretholde den tanke. Vores lærerstab i DK er meget bevidste om det dannelsesideal, hvor dejligt. Synd at vi som borgere ikke ser det som noget, der giver dem et stort ansvar og som derfor burde give bedre arbejdsvilkår og bedre løn i et samfund, hvor hovedparten af forældre arbejder for meget til at kunne være de primære rollemodeller. Det har vi overladt til lærerne og derfor er den sociale dimension vigtig i den danske skole, hvis vore børn skal være demokrater og socialt velfungerende borgere. Jeg mener bestemt, at lærerne i den danske folkeskole er rammestyrede, bliver evalueret forfra og bagfra, mener ikke de har ønske om mere styring set i lyset af, at vi har etableret høj grad af selvforvaltning til lærerne i vores skole. De er jo nærmest overladt til en ambivalent lærerrolle.? For mig er det Singapore, der kan lade sig inspirere af os. Løfte blikket og tænke i almen dannelse og ikke så meget i karriere og effektivitet, måske vil det på sigt være mere givtigt for dem. Når det er skrevet har jeg stor sympati for undervisning i værdier, at skoler rent fysisk udstråler værdier og at der arbejdes med forskellige uv-former, herunder gruppearbejde, men ikke for enhver pris. Jeg har stor sympati for faglighed, men ikke uden en demokratisk og social dannelse. Den kan jeg ikke rigtig spore i jeres begejstring for Singapores skolesystem.