Et springbræt mod noget nyt

Aktivering er ikke altid lige morsomt, mener kursister

Arbejdsløshed 9. februar 2003 07:00

SINDAL: - Jeg er ikke den store håndværker, så jeg sad og lavede perledyr, ler og smykker sammen med pigerne. Jeg synes ikke, at det havde den store relevans, men så bliver man i hvert fald motiveret til at lave noget andet, lyder det fra Dan Andersen, Mosbjerg. Omtalen gælder ikke Projekt Pondus, som Dan Andersen begyndte på for nogle måneder siden, men et tidligere aktiveringsforløb i Hjørring. - Jeg var rimelig negativ, da jeg skulle starte herude. Jeg fik et brev om onsdagen, hvor der stod, at jeg skulle begynde torsdag. Men jeg får lov at programmere en hel del, så det er ret relevant, lyder det fra Dan Andersen, der måske føler sig lidt overkvalificeret til Pondus, idet han har papir på 10. klasse og er igang med en uddanneles på Teknisk Skole i Aalborg. Problemet er blot, at han ikke kan finde en praktikplads, hvor han kan blive beskæftiget med sin lidenskab for programmering og computer-grafik. Psykiatrien Anna Svendsen, Sindal, gik allerede ud af folkeskolen efter 7. klasse, så hun har et uddannelsesmæssigt efterslæb, selv om hun i den mellemlæggende periode har taget eksamener på VUC. - Men jeg mangler matematik og så dansk på 10. klasses niveau, fortæller Anna Svendsen, der om sin tidlige exit fra folkeskolen siger: - Jeg var skoletræt, men siden har jeg mange gange fortrudt, at jeg gik ud. Den 22-årige Pondus-pige vil gerne med tiden beskæftige sig med mennesker, gerne inden for psykiatrien. Senere på året håber hun at kunne begynde at læse til social- og sundhedshjælper.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...