Lindholm

Et stævne, der vokser

Lokal opstartsturnering har udviklet sig til at blive landets næststørste krolfstævne

Dysten fandt sted ved idræts-?anlægget på Åvej 25 i Lindholm.
Dysten fandt sted ved idræts-?anlægget på Åvej 25 i Lindholm.

Opdateret kl. 12:12

LINDHOLM: Efter en lang vinter har de nordjyske krolf-spillere endelig fået forårsgrønt græs under fødderne. Nørresundby Krolfklub skød fredag sæsonen i gang med det traditionelle opstartsstævne Sprinter Cup.

Stævnet havde i år 184 deltagere og blev afviklet for tredje år i træk i samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI).

Med så mange deltagere placerer Sprinter Cup sig nu som det næststørste opstartsstævne i Danmark, og det er i øvrigt også det eneste stævne af sin art, der bliver holdt for par.

Dysten, der fandt sted ved idrætsanlægget på Åvej 25 i Lindholm, blev suppleret af fælles formiddagskaffe med rundstykker, en god frokost samt eftermiddagskaffe med kage.

Da der ikke er klublokaler til så mange mennesker havde en af sponsorerne stillet et stort telt til rådighed.

Andre sponsorer havde sørget for præmier til de bedst placerede, til udtrækning på slagsedler og til et bankospil, der fandt sted mellem kampene.

Årets Sprinter Cup blev vundet af Vagn Knudsen og Erik Kjeldgaard fra Klarup.

På andenpladsen kom Jytte og Jens Peter Kristensen fra Østerild, mens nummer tre blev Kirsten Løgstrup og Gudrun Johansen fra Amtoft.

Interesserede kan læse mere om mulighederne for at spille krolf på hjemme- siden www.dai-nordjylland.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden