Bryggerier

Et sted med en meget lang historie

VOERSÅ:Voerså Kro er en af de mest berømte kroer i Vendsyssel. Og det er ikke så mærkeligt. Den er nemlig omkring 300 år gammel. Masser af mennesker har gennem årene holdt fest på kroen, der ligger idyllisk placeret ved Voer Å - i kanten af skoven, ved landevejsbroen, den gamle fiskerihavn og åens udmunding i Kattegat. Kroen kan dateres tilbage til 1711, hvor den første gang omtales i skriftligt materiale. Men kroen menes at være endnu ældre. I 1732 er kroen med i Rentekammerets Topagrafika. Derfor formodes det, at kroen var kongeligt priviligeret. Krobygningerne, der nu er brændt ned, kan med sidefløjen ses på de ældste tegninger og fotografier fra den 19- århundrede. Frem til begyndelsen af forrige århundrede var der knyttet landbrug og fiskeri til kroen. Der blev spist masser af saltmad i form af saltet flæsk, flyndere og ål. Derfor var der på kroen et enormt forbrug af øl, hvoraf en stor del i blev brygget på stedet i kroens tidligste år. Som et kuriosum kan nævnes, at på nabogården Voersaa Krog boede en Jakob Jensen. Han var far til brygger Carl Jakobsen, der stiftede bryggeriet Carlsberg. Da bryggeriet fyldte 150 år, forærede Ny Carlsbergfonden Voerså granitskulpturen “Sten til de andre”, der står ved klubhuset på jollehavnen. Til Voerså Kro er der knyttet spøgeri og overtro. Da kroerne og gæstgiverierne i Asaa, Dronninglund, Agersted og Lyngså brændte i 1960’erne og 1970’erne, opstod der ængstelse hos den daværende ejer Poul Rose Nielsen. En gammel overlevering siger, at hvis det gamle følskind, der i årtier blev opbevaret på kroens loft, blev fjernet, ville kroen brænde. Kroen har med sin beliggenhed været en trestjernet turistattraktion gennem generationer for både danske og udenlandske turister. I 1976 havde Voerså besøg af Dronning Margrethe. I den forbindelse blev hun en sommerdag modtaget på Voerså Kro. Daværende formand for borgerforeningen holdt velkomsttale på kroens p-plads, der var fyldt til bristepunktet. { Kilde: Artikel af forhenværende skoleinspektør Peter Laubek trykt i Sæbybogen 2003.

Forsiden