Et større arbejde

En dør af træ skal have en drypnæse - skal jeg skynde mig at sige, før jeg glemmer det igen. Det gjorde jeg nemlig i sidste uge - ikke bare glemte jeg at skrive det her i Værktøjskassen, jeg glemte faktisk også den lille, men vigtige detalje i den virkelige verden. Jeg klampede en ellers udmærket yderdør sammen, som skal erstatte den gamle, grimme, møre, utætte, uisolerede og ledeløse dør i knægtens hus - og først da jeg stod med kaffen i hånden og beundrede det færdige værk, og inde i hovedet allerede var igang med at skrive en vældig artikel om det, faldt tiøren: Hvor hulen er drypnæsen? Man kan da ikke beskrive i detaljer, hvordan man selv kan lave en yderdør af en plade krydsfiner, et par brædder, lidt flamengo og en klat lim - og så glemme drypnæsen! Så holder døren jo kun halvt så længe. Den lille liste med et snit i bunden får nemlig regnvandet til at dryppe fra kanten af døren - så dråberne ikke "kravler" ind under selve døren og suges op i det sårbare endetræ og får det til at rådne. Stoflige struktur-riller Men jeg glemte faktisk også noget andet i sidste uge. Det er ikke så vigtigt, men jeg synes altså at en helt plan flade er kedelig, og derfor har jeg lavet små v-formede spor på dørens yderside. Det får IKKE døren til at se ud, som om den er samlet af bærdder, men de diskrete striber skaber struktur, "stoflighed" - lidt dybde. Jeg har simpelthen lavet sporene med en håndrundsav kippet til 45 grader og ført langs en retskinne - huskl at det skal gøres før listerne omkring vinduet blev monteres. Rillerne er et par millimeter dybe, så de akkurat ikke når igennem det yderste lag dækfiner. Men godt nok Termoruden er monteret på den mest primitive måde. De udvendige lister er limet i og danner en fals - derefter er ruden lagt i indefra og fastholdes af trælister forsynet med gammeldags tætningslister af gummi (neopren). Fagfolk vil vide, at det er ikke ret effektivt. Regnvand kan kravle ned bag gummilisten og fugte træet op - så smutter malingen, algerne blomstrer og snart skal der nye glaslister til. Men jeg har altså vurderet, at vinduet sidder så højt, og udhænget er så rigeligt, at der i praksis aldrig vil komme så meget en dråbe regnvand på de kanter. Hvis du anbringer ruden lavere, eller er dit udhæng sparsomt, er sagen en anden - så skal du som minimum forsegle glaslisten forneden med klar silikone. Højre og venstre Og så skal vi til den vanskeligste del - låsetøjet. Det drillede mig fatisk mere, end jeg bryder mig om at indrømme. Jeg havde bestilt et gør-det-selv sæt hjem fra Ruko, men det kom ikke med posten, så istedet gik jeg i den lokale og købte det nødvendige i løs vægt: Låsekasse, slutblik, cylinder, skilte, virder etc. Og så gik jeg bare igang med at stemme et hul ud, bore ud til cylinder og alt det der - det er der ingen ben i, for den slags har man vel prøvet før? Ups! - er døren højre- eller venstre-hængt, som det hedder: Sidder hængslerne i højre eller venstre side - det er nemlig afgørende for, hvordan "fallen" skal vende, og det havde jeg slet ikke tænkt over. Men jeg blev reddet på stregen, for det viste sig, at når de moderne låsekasser fra Ruko bærer betegnelsen "sym", skyldes det, at de er symetriske - man kan løsne et par skruer og vende fallen om. Ganske smart - jeg kunne tørre sveden af panden og fortsatte ufortrødent. På hovedet Men ikke ret længe. Da jeg monterede kassen i sit hul og stak håndtaget igennem for at prøve ... hva' hulen? Dørgrebet skulle skubbes opad for at åbne! Gode råd var dyre. Jjeg skilte låsekassen helt ad for at se, om det også var noget, man kan stille om på - det kan man ikke, men fjedre og skruer fløj til alle sider. Det tog en god times tid at samle l..... igen, hvilket gav mig tid til at filosofere og nå frem til den eneste gangbare forklaring: Lås og cylinder skal sidde over håndtaget - ikke omvendt. Det kom som en sand åbenbaring - nok er jeg bondefødt og kvajet opdraget, men det faldt mig simpelthen ikke ind, at låsen kan sidde over håndtaget, og derfor havde jeg vendt låsekassen på hovedet. Nå - jeg måtte vende fallen igen, flytte og bore hullerne til håndtag og cylinder op. Så virkede skidtet, og heldigvis kunne de store "skilte" dække over mine dumheder - og i det samme kom posten med et komplet gør-det-selv-sæt fra Ruko. En flot kasse med bl.a. designer-håndtag, elegante skilte og en cylinder i "rød kategori". Det betyder groft sagt, at ingen tyv kan dirke, bore eller bryde låsen op. Og til sættet hørte naturligvis en grundig forklaring med tegninger og skabeloner, så enhver med hænderne skruet rigtigt på kan montere låsetøjet - korrekt og i første forsøg. Sættet kan varmt anbefales, men jeg skal advare om, at prisen er på cirka 1500 kroner. Det knapt så sikre, men dog fornuftige sæt, som du ser monteret på min dør koster "kun" 500 - også Ruko, men købt som løsdele. Hvad du end vælger, så start med at læse brochuren "Tænk som en tyv" (fra Ruko 4454 4454) - det er faktisk en hel lille håndbog og god at få låse-forstand af. Gummilister Da de gamle hængsler sagtens kan holde 50 år mere, har jeg valgt ikke at forny dem. Det kræver nemlig, at man fjerner de gamle og sletter sporene ved at sætte en "lus" i karmen - og det gad jeg ikke. Jeg borede hullerne i de gamle op og monterede dem med overstørrelse skruer - og så må det være godt Til den nye lås hører en andet slutblik, så her er ingen kære mor. Fat stemmejernet og slå en rigeligt stor lus i karmen - er skum-lim ikke bare en herlig opfindelse? Til slut mangler vi bare tætningslister, og der er ingen tvivl om, det ville være bedst med den "rigtige" type bestående af en hul gummiprofil, som klemmes fast i en lille not. Men jeg har ikke en dims, som kan lave denne not på bare 2 mm, og derfor har jeg fundet en selvklæbende D-profil fra Danalim. Den er hul og lavet af noget skum-agtigt EPDM-gummi, som skulle have længere levetid end neopren. Og det tror vi så på, indtil andet er bevist.