Jerslev

Et strejf fra verdensholdet

Verdensgymansten Mathias Rømer Skole på hjemmebane

Mathias Rømer Skole fortalte om sin rejse med verdensholdet. Arkivfoto
Mathias Rømer Skole fortalte om sin rejse med verdensholdet. Arkivfoto

JERSLEV: Forleden havde JSI-Gymnastik besøg af tidligere DGI-verdensholdsgymnast Mathias Rømer Skole.

Mathias Rømer Skole startede sin gymnastikkarriere i JSI og var sidste år én af de 28 gymnaster på DGI Verdensholdet hold 10.

Mathias Rømer Skole holdt først en workshop i rytmegymnastik og bagefter holdt han foredrag om sit år med DGI Verdensholdet.

Allerede i sin opvarmning viste Mathias Rømer Skole, hvordan han sammen med DGI Verdensholdet har arbejdet med at inspirere og motivere folk verden over til at bevæge sig.

Alle deltagere fik nye, spændende og sjove ideer med hjem til næste sæsons træninger.

- Efter opvarmningen instruerede Mathias Rømer Skole deltagerne i en lille rytmeserie, der indeholdt både traditionelle gymnastikelementer, som f.eks. fejesving, samt mere moderne rytmegymnastik. Også her var der stor inspiration at hente for deltagerne, fortæller formand for JSI-gymnastik, Helene Wognsbæk Jensen.

- Mathias Rømer Skole sluttede aftenen af med et spændende foredrag, hvor han tog publikum med hele vejen rundt om Verdensholdets turné og gav dem et godt indblik i hvad 1 år med Verdensholdet indeholder. Det var en rigtig god og inspirerende aften for alle deltagere.

Efter sommerferien tager Mathias Rømer Skole igen ud i verden. Han starter på en tre-årig professionel performance-danser uddannelse i Belgien.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden