EMNER

Et sygdomstegn

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en undersøgelse fastslået, at stadig flere nordjyske børn lever i fattigdom. Deres familier formår ikke, at hæve deres levevis op over OECD's fattigdomsgrænse. Alt dette kunne man læse om her i NORDJYSKE (21.6.).

Det er vel nok trist og kedeligt, at fattigdom her i Danmark i 2011 stadigvæk findes - og endnu værre er, at der ikke gøres noget ved det, og sættes nogle effektive foranstaltninger ind for at nedbringe dette uvæsen - der ikke hører hjemme i dagens Danmark. Men hvordan definerer man fattigdom? Det kan godt umiddelbart være svært. Er det familien, der hutler sig igennem hverdagen med pjaltet og hullet tøj, møgbeskidte og går sulten i seng i et uhumsk skur? Eller er det familien, hvor begge er blevet ramt af arbejdsløshed, og har måttet skære lidt ned på deres daglige aktiviteter - og være nødsaget til at sælge bil nr. to? Begge eksempler vil sikkert hævde, at de er blevet fattige. Mennesker med ringe udfoldelsesmuligheder p.g.a. meget lave sociale ydelser fremkommet af sygdom og arbejdsløshed - kan godt være rige på menneskelighed, værdighed og følelsesmæssighed. Mens andre rige medborgere i deres arroganthed, griskhed og totalt blottet for medfølelse for deres medmennesker - er særdeles fattige. I samme undersøgelse mener Birgitte Josefsen (V), at den har hun ikke meget tillid til, da fattigdom ikke kan måles. Det kommer ikke bag på mig, at Birgitte Josefsen og Venstre har den holdning til trængte og mindre bemidlede familier. Den har de altid haft så længe, jeg kan huske tilbage. Det er deres egen skyld - og kan bare gå ud og finde sig et arbejde. Så er det problem jo løst. Jeg vil nu alligevel bede regeringen og især Birgitte Josefsen om at tage denne undersøgelse alvorlig. En stigende fattigdom i samfundet som denne undersøgelse viser, er et sygdomstegn - og ikke noget man spøger med, og ignorerer med en håndbevægelse.