Et tilbud, du ikke kan afslå ...

Mafia II er en smuk og medrivende gangster-krønike

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Køre-fornemmelsen er vellykket, selv om styringen ikke er knivskarp i sådan en flyder.

Spil Mafia II I grunden er Vito Scaletta ikke nogen skidt knægt. Spillets prolog skildrer familiens indrejse til Amerika - og den unge Vitos kamp mod Mussolinis tropper i Anden Verdenskrig, hvor spilleren får sin ilddåb. Men dette er ikke et krigsspil, så du er snart tilbage ved Mamas kødgryder. Her sætter akut pengenød gang i den kriminelle løbebane, vi kender så godt: Fra stik-i-rend-dreng til mafia-boss. Det lyder som en genudsendelse af Grand Theft Auto (GTA), og her er oplagte lighedspunkter. Men Mafia II er flottere - og på nogle punkter også bedre. Ildkampene, hvor man springer ubesværet ind og ud af dækning, glider langt lettere, og det samme gælder de mere korporlige slagsmål. Styringen af bilerne er også let at gå til, selv om de gamle automobiler i sagens natur er tunge og svajende. Som at være der Det tager lang tid at køre fra den ene ende af byen til den anden - og tilbage igen. Men de stille perioder skaber en fin kontrast til de hektiske og vildt varierede missioner. Og så er udsigten helt formidabel. Grafikken imponerer ikke bare teknisk - med detaljerede overflader og lækre effekter. Personerne fremstår også så levende og karakterfulde, at man får lyst til at rose deres skuespil. Klipningen og lyssætningen i de filmiske sekvenser er langt over almindelig spil-standard. Og de tjekkiske udviklere har gjort så meget ud af scenografi og arkitektur, at man nærmest føler sig som turist i efterkrigstidens Chicago. Fra bilradioen strømmer Frank Sinatra og Billie Holiday, mens spillets egen kendingsmusik understreger det episke format. Medrivende Dialogen mellem Vito og de andre rødder er frisk - og fri for de værste klicheer. Man tror på personerne og engagerer sig derfor i, hvad de kommer ud for. Og det er ikke så lidt. Handlingen er rig på overraskelser, og undervejs gennemlever du små og store scener, der bliver siddende i hukommelsen, fordi de er morsomme, absurde eller ligefrem rørende. Det hele kan gennemføres på 10-12 timer, og herefter er der ikke meget at komme tilbage efter. Man kan ikke kæmpe mod andre på nettet, og modsat GTA indbyder storbyen ikke til opdagelse og narrestreger. Mafia II holder sig mere til manuskriptet, og det skal der også være plads til. Lineære forløb er helt nødvendige i spil, der har noget på hjerte. I dette tilfælde en medrivende fortælling om venskab og loyalitet. Samt naturligvis det modsatte. Søren Bang Hansen bang@bangmedia.dk Designer: Ung dansk designer med rod i Vendsyssel har efter uddannelse i England og Sydtyskland slået sig ned i Berlin, hvor hun foreløbig arbejder i sorte stoffer og sælger sine kreationer i tre butikker