Brønderslev

Et træf med fremgang

36 grupper til harmonikatræf

I den kommende weekend er der harmonikatræf for 24. gang i Ø. Hjermitslev. Arkivfoto

I den kommende weekend er der harmonikatræf for 24. gang i Ø. Hjermitslev. Arkivfoto

Ø. HJERMITSLEV: I denne weekend holdes der for 24. gang harmonika- og spillemandstræf i Ø. Hjermitslev.

Der lægges ud i dag,, hvor der er spisning i teltet på sportspladsen. Der serveres stegt gris med to slags kartofler og salat.

Musikken sørger Jens Peters Countryband for.

Lørdag indledes træffet, og det er borgmester Lene Hansen, der åbner harmonikatræffet.

Det er de kendte numre ”Johan på Snippan”, ”Alfred på Hultet” og ”Perleporten”, der spilles ved samspil i forbindelse med åbningen.

Herefter går det løs med musik indtil midnat, og søndag spilles der igen.

Søndag bydes der på seks timers harmonikamusik.

36 grupper, der kommer fra det meste af landet, deltager.

Der er omkring 80 familier, der camperer på campingpladsen.

Hans Christensen, der var med fra starten, fortæller, at det første træf var i 1990.

- Det første år kom der syv grupper og syv campingvogne. Vi fik en aftale med Børge Eriksen, der var tilknyttet harmonikatræffet i Bindslev.

Allerede i 1992 var der 14 grupper med. I 1996 var der 24 grupper, og i 2008 deltog 39 grupper.

- Det er det fleste antal grupper nogensinde, fortæller Hans Christensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.