Et tredobbelt sats på OL

Viljestærke Bent Larsen satte sig store mål, og havde tre discipliner at gå efter i sin kamp for at blive olympisk deltager

AALBORG:Han havde et mål: Han ville deltage i De Olympiske Lege, og var så heldig stillet, at han kunne forfølge målet i flere idrætsgrene. At det blev som håndboldspiller, ved legene i 1976 i Montreal i Canada, var om ikke et tilfælde, så dog først tredjeprioriteten, men det gjorde ikke oplevelsen mindre for Bent Larsen fra Aalborg HK. - Jamen det med OL var et projekt, min far og jeg havde, og da håndbold ikke havde været en olympisk idræt frem til 1972, så var det primært som 10-kæmper i atletik, jeg indledte min vej mod OL. Men jeg var for stor og for tung, så i stedet blev det som spydkaster, jeg forsøgte mig. Bent Larsen var både dansk mester og dansk rekordholder i spydkast i sine unge dage som medlem af Aalborg Atletik Klub, men han husker: - Jeg manglede lige de sidste halvanden meter i at klare kvalifikationskravet på 80 meter. Jeg havde været med ved Junior-EM i Duisburg som 19-årig i 1973 og kom hjem med en tredjeplads - og da jeg så OL-finalen i spydkast i Montreal, var seks af de 12 finalister nogle af dem, jeg havde konkurreret med ved Junior-EM - også ham, som vandt OL-guldet. Det var ungareren Miklos Nemeth, og på spørgsmålet om, hvad han præsterede, kommer det prompte: Han kastede 94,58 meter og var langt foran de andre. - Det kunne jeg ikke hamle op med. Jeg var jo ikke dopet ...... siger Bent Larsen, uden at skyde ungareren noget i skoene, men mere for at understrege den generelle tendens, der jo var, ikke mindst i styrkeløft- og atletikkonkurrencer, men som man dengang ikke havde samme fokus på som i dag. - Jamen når man tænker tilbage, så kunne man jo godt se, at der var nogle, som ikke kunne have fået den statur, de havde, på naturlig vis. Vejen banet Men håndbold blev pludselig en olympisk idræt, og så var vejen banet for den unge Aalborg HK-spiller, som husker: - Jeg var ung, og der var ræs på, og der var ikke det, jeg ikke kunne klare. Og det blev da også en kæmpe, kæmpe oplevelse. Jeg husker, at vi fløj derover i tre maskiner, af sikkerhedsmæssige grunde, for der var jo sket det der attentat fire år tidligere i München på israelerne. Vi fløj over Stockholm og Oslo og samlede svenske og norske deltagere op, og turen over Færøerne og Grønland var helt fantastisk flot. Bent Larsen har aldrig været nogen ørn til at klare flyveture, men den her var speciel, og den husker han med glæde. Vel ankommet til Montreal kunne han så den første dag fejre 22 års fødselsdag - og så gik det ellers løs i håndboldturneringen. - Jeg husker, vi indledte med at tabe til tyskerne, men jeg lavede fire mål, og jeg har vel aldrig været i bedre form end dengang. Og selv om det hele endte middelmådigt i en ottendeplads for os, så scorede jeg 42 mål og blev den olympiske turnerings topscorer. Det tænkte jeg måske ikke så meget over, mens det stod på. Jeg var jo bare en stor "hvalp", og somme tider glemmer man nok at "værdsætte øjeblikket". Det er først senere, jeg har følt stolthed over den præstation. Bent Larsen husker, at holdets yngste var Morten Stig Christensen - som vist ikke kom i kamp - og i den anden ende af aldersskalaen var målmand Kay Jørgensen. Imellem dem, og stadig en god ven, er eksempelvis Anders Dahl Nielsen. Indmarch gav gåsehud - Højdepunktet var indmarchen, siger Bent Larsen og kan i en olympisk årbog finde et flot foto af det danske hold - og skimte sig selv midt i flokken - idet han siger: - 80.000 tilskuere på tribunerne, og hele det flotte skue, jamen det gav gåsehud, og det løb mig koldt ned ad ryggen. Han husker kammeratskabet og livet i den olympiske by som noget unikt, og så var han naturligvis ivrig tilskuer til ikke mindst atletikkonkurrencerne, ikke mindst spydkast-finalen. - Vi havde en anden, sjov konkurrence, hvor det gjaldt om at komme til at sidde og spise ved siden af de største stjerner. Jeg husker, jeg fik plads ved siden af den fantastiske, russiske vægtløfter Alexejev. Håndboldturneringen gav danske sejre over Canada og Japan, men Bent Larsen mindes også, at det var lidt specielt, for sporten var dengang udpræget en vinteridrætsgren. Her spillede man om sommeren, og nogle af kampene et par hundrede kilometer væk fra Montreal. Men han fik mange, store oplevelser, både på banen og som tilskuer til de andre OL-begivenheder, og også Niagara-vandfaldene og andre seværdigheder fik han med, inden det gik hjemad igen. - Jeg nåede et mål, men jeg husker, at da jeg kom hjem, da var jeg træt et halvt år efter. Jeg var på en eller anden måde mæt, og havde svært ved at komme i gang igen. En fjerde disciplin Nu har Bent Larsen netop fejret endnu en fødselsdag - denne gang sin 50. - og hans berøring med idrætsverdenen er begrænset til et trænerjob for serie 1-mandskabet i håndbold fra Hals, i øvrigt på 10. år. Men det skal også være slut nu. - Jeg er skoleinspektør i Sulsted, og det kræver sit - og så er der det her projekt, der skal gøres færdigt, siger han om et helt unikt ombygningsprojekt, han er i gang med på en fire-længet gård ved Rærup, lige ned til Limfjorden på Nørresundby-siden. Her viser Bent Larsen helt andre talenter, og kan glæde sig over at få et hjem, der med 40 tønder land og en enestående beliggenhed, på landet, med fjordudsigt og alligevel kun 10 minutters kørsel fra Aalborgs centrum, kan blive et sted, der uden tvivl vil nå noget, der kan tangere "olympiske højder" i en helt fjerde disciplin: gør-det-selv-håndværk. - Der skal være udfordringer, hele tiden, for ellers går man i stå. Men tingene ændrer sig, i takt med ens alder, siger den idrætsglade Bent Larsen, som værdsætter de store oplevelser og uvurderlige minder, han har fået med på sin vej, men ikke går i stå af den grund. Han har alle dage sat sig store mål, og han forfølger dem, til de er nået.