Voksenundervisning

Et tryk på pauseknappen

Vi danskere mediterer som aldrig før. På stuegulvet, på jobbet, i fængsler, på aftenskoler, højskoler, hos indiske og buddhistiske guruer - og på kirkebænken. Det er en rigtig god idé, siger hjerneforskere. Medit

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mindfulness me­di­ta­tion vin­der frem i dis­se år, for­ment­lig for­di tek­nik­ken er ren­set for re­li­giø­si­tet, og det pas­ser man­ge mo­der­ne men­ne­sker i Ves­ten godt - ikke mindst er­hvervs­virk­som­he­der, som vil have de­res med­ar­bej­de­re til at me­di­te­re, så de kla­rer ar­bejds­pres­set bed­re.Foto: Pol­fo­to

Der mediteres på livet løs. Som værn mod nedslidning og stress. Som værn mod kriminalitet og sygdom i sindet. Som værn mod livet. Udbuddet af forskellige meditationsteknikker er stort, og for den interesserede kan det være vanskeligt at finde ud af, hvilken vej man skal gå. Skal man følge i sporet af filmskaberen David Lynch, der netop har rundet landet for at fortælle om sine egne erfaringer med transcendental meditation, der i 1957 blev grundlagt af den indiske Maharishi Mahesh Yogi, og som dyrkes af millioner af mennesker over hele verden? Eller skal man gå i fodsporet af musikeren og forfatteren Peter Bastian og meditere inden for det system, som hans læremester Andrew Cohen har udviklet? Man kunne også vælge forfatteren Peter Høegs vej - han mediterer på Vækstcentret i Nørre Snede, hvor man anvender “en syntese mellem østlig og vestlig spirituel viden og praksis set i lyset af moderne psykisk og fysisk tænkning”, som der står på hjemmesiden. Handler om det samme Man kunne også snuppe en buddhistisk form for meditation, en kristen meditationsform, som flere danske folkekirker tilbyder, eller teknikken ”mindfulness”, der angiveligt skulle være renset for religiøse toner. Mulighederne er mange, men i virkeligheden behøver man ikke at gå så højt op i de forskellige metoder, hvis man er sådan et helt almindeligt menneske, der ikke har tænkt sig at iføre sig munkekutte og leve afsondret fra verden. Hvis hensigten blot er at meditere lidt til husbehov for at afbøde stress, få bedre koncentration og overskud i hverdagen og måske blive lidt mere glad for tilværelsen og de mennesker, man møder på sin vej, så skal man såmænd ikke spilde mange tanker på, hvilken teknik der er den mest effektive. For i virkeligheden handler de forskellige meditationsformer stort set om det samme. Det fortæller Klaus Kornø Rasmussen, der underviser i meditation og er forfatter til bogen “Stress af med meditation”, der sidste år udkom på forlaget Gyldendal. Slå automatpiloten fra De fleste mennesker har et mylder af tanker inde i hovedet, og meditation går blandt andet ud på at stoppe vrimlen af tanker - eller at se dem lidt fra oven. Klaus Kornø Rasmussen kalder det “at blive vidne til sine egne tanke r”. Samtidig “kultiverer” man under meditation sin opmærksomhed og styrker sin koncentration. Fælles for de forskellige meditationsteknikker er, at der anvendes et objekt for koncentrationen, og det kan være en lyd eller et mantra, en figur, en bevægelse, forskellige punkter i kroppen, eller man kan fokusere på åndedrættet. Det sidste benytter man sig af i mindfulness meditation, som Klaus Kornø Rasmussen er slået ind på. Han siger: - Man må finde ud af, hvad man har det bedst med. Alle meditationsformer handler om at slå automatpiloten fra, droppe vanetænkningen og blive opmærksom på de tanker, der kører rundt i hovedet. Efter en tid begynder man at komme mere i balance - at være mere til stede i nuet. Og netop at være til stede i nuet har vi moderne mennesker meget svært ved. Derfor bliver vi så stressede, derfor bliver vi så forvirrede, derfor får vi en lang række sygdomme, siger Klaus Kornø Rasmussen: - Vi kører bil, hører radio, taler i mobiltelefon og spiser på samme tid, og vi er slet ikke årvågne og fuldt til stede i de aktiviteter, vi udfører. Meditation lærer os at være til stede i nuet, og nuet har en utrolig kraft. Hvis man laver én ting ad gangen, undgår man for eksempel at få stress, lyder det. Hjernen sladrer De seneste år er hjerneforskere begyndt at interessere sig for meditation, og det har her i Vesten fremmet interessen for meditation, som fortrinsvis stammer fra Østen, hvor man ikke har samme tradition for at føre videnskabelige beviser, som vi har i Vesten. Mod øst søger man mystiske eller religiøse forklaringer, men den hopper vi ikke så gerne på. Vi vil have videnskabelige forklaringer. Vi vil have målt og vejet, hvad der sker, og det er vi i dag i stand til på et højt plan takket være ny teknologi. Aldrig har hjerneforskere haft så gode muligheder for at se, hvordan hjernen arbejder, som de har i dag. Den amerikanske hjerneforsker dr. Alarik Arenander har undersøgt, hvordan meditation påvirker hjernen. Forleden var han gæst på Rørvig Folkehøjskole, hvor man praktiserer transcendental meditation, og her gjorde han rede for sine videnskabelige undersøgelser. Han fortæller, at der sker slående ting i cortex - den del af hjernen, som sidder helt ude ved panden. Han kalder området for “præsidenten” - og hvis cortex ikke fungerer, sidder man i fængsel, kan ikke styre sin adfærd, sin moral - eller man er stresset og uharmonisk. Transcendental meditation - som er den form for meditation, den amerikanske hjerneforsker har undersøgt - går ind og stimulerer funktionerne i cortex, oplyser han. Undersøgelser har vist, at blodtrykket falder, livskvaliteten højnes, kreativiteten stiger, intelligensen stimuleres, man bliver mere harmonisk og bliver bedre til at koncentrere sig. Alarik Arenander er ikke i tvivl om, at man kunne højne vores samfund, hvis alle borgere begyndte at meditere fra barnsben. Vi ville blive mindre angste, mindre neurotiske, mindre aggressive og voldelige, og alle de gode sider i os ville blive opgraderet, lyder det. Dansk forskning Også herhjemme er der forsket i, hvad der sker i hjernen under meditation. Troels W. Kjaer, der er overlæge på Rigshospitalet, har stået i spidsen for en undersøgelse, hvor man tog tyve meditationsvante mennesker og lavede diverse undersøgelser med dem under meditation - blandt andet scannede man deres hjerner: - Meditation påvirker bestemte steder i hjernen. Det er der slet ingen tvivl om, fortæller Troels W. Kjaer. I den danske undersøgelse fandt man ud af, at det især er føle- og synsområdet, der bliver aktiveret, og det kan forekomme lidt underligt, da forsøgspersonerne lå med lukkede øjne, men det fortæller, at de billeder, der blev dannet inde i hovedet på den mediterende, kan spores i hjernen. Troels W. Kjaer mener, at folk, der mediterer, lærer sig selv bedre at kende. De får et indblik i tankeprocesser - og bliver dermed bedre til at “styre” sig selv. Undersøgelsen viste også, til forskernes store overraskelse, at der er stor forskel på at slappe af og meditere: - Meditation giver helt andre aktiviteter i hjernen, end hvis man slapper af. En halv times meditation genoplader batterierne meget mere intenst end almindelig afslapning. Det at koncentrere sig om en enkelt ting, som man gør under meditation, giver hjernen masser af frisk energi, konkluderer overlæge Troels W. Kjaer.