Et tungt SINDbliver lysere

Hjørring huser et unikt tilbud til mennesker med ondt i livet

HJØRRING:Stemningen er så varm som kaffen, og de frivilliges goddag er søde som den tilhørende kage. Mens regnen lægger en kedelig dyne over Hjørring, er stemningen lys og glad inde hos foreningen SIND, der hver torsdag åbner sine døre i Forsamlingsbygningen i Hjørring. Som det eneste sted i Nordjylland tilbyder lokalforeningen SIND Vestvendsyssel ugentlig rådgivning og sociale aktiviteter for psykisk syge mennesker, eller andre, der har fået ondt i livet og er i krise. Her kan man komme ind fra gaden og få en snak med uddannet psykolog, og det er der flere og flere der benytter sig af. Rådgivningen blev sidste år besøgt af 150 personer, som fik en anonym psykologs rådgivning på to mands hånd. Andre kommer her bare for en snak og for det gode samvær. Men fælles for alle brugerne, er at de kommer her for at få hjælp på en eller anden måde. - Der er rådgivning andre steder, men det her i Hjørring er det eneste sted i Nordjylland, der tilbyder professionel psykologhjælp i en åben rådgivning, fortæller Jan, der er psykolog i SIND's rådgivning. Af hensyn til sin funktion ønsker han ikke sit fulde navn frem. Sammen med en kollega skiftes Jan til at komme til Hjørring en gang om ugen til rådgivningen, og ifølge psykologen, så er det mange forskellige problemer, kriser og skæbner foreningen hjælper med tilbuddet. - Vi hjælper også mange almindelige mennesker. Det er nok ca. halvdelen af dem, der kommer her, som er det man kan kalde almindelige mennesker i alle aldre, som er i en eller anden form for krise, som kan skyldes skilsmisser, samlivsproblemer, depressioner, problemer på arbejder - livskriser kan man kalde det. Men her kommer også mange, som er psykisk syge, som for eksempel skizofrene eller maniodepressive, fortæller Jan, der kun er en af to på løningslisten. Frivillige løfter SIND Resten af medarbejderne i SINDi Hjørring er frivillige, og de spiller en stor rolle i foreningens måde at hjælpe på. Det er nemlig ikke nok med samtaler med en psykolog og en kop kaffe. SINDi Hjørring gør meget ud af forskellige aktiviteter, der skal hjælpe brugeren videre i livet. Det er for eksempel madlavningsaftner, aktivitetsture rundt i landsdelen og andre aktiviteter, som skal være med til at bidrage til et godt og bedre sind hos den enkelte person, der kommer i foreningen. - Det er et specielt områder, hvor SINDer gode. Her kan vi sætte ind og hjælpe på en anden måde, og det fungerer rigtigt godt, tilføjer Jan, inden han skal i gang med dagens samtaler, Før bruger - nu hjælper Ovenpå i Forsamlingsbygningens første sal, er der den aften NORDJYSKE er på besøg, allerede godt gang i en af de aktiviteter, som SINDlægger så stor vægt på i foreningens arbejde. Det er ved at være aftensmadstid, så det er tid til madlavningen inden den traditionelle fællesspisning. I køkkenet står Jonna Andersen - der er en af de frivillige - for kartoflerne, og fortæller om den gang hun selv var en af brugerne af stedet. Midt i en ægteskabelige krise havde hun brug for nogen at snakke med, og så var vejen til SINDikke lang. - Da jeg kom blev jeg rigtig godt modtaget, her var hyggeligt og rart. Og da jeg selv havde fået hjælp, og var kommet videre, ville jeg gerne gå videre med det. Jeg fik hjælp dengang, så nu vil jeg gerne hjælpe andre og være noget for andre, fortæller Jonna Andersen inden de sidste kartofler ryger over i gryden på kogepladen. Mens de mange brugere så småt er ved at indfinde sig til måltidet, gentager Jonna det hun synes er hele pointen med SIND. Og alt sin enkelt hed måske også pointen med hele livet: - Det handler om at være noget for andre...