Aabybro

Et uderum i børnehøjde

Elever på Aabybro Skole arbejder hele ugen med forslag til Aabybros nye uderum

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der bliver arbejdet koncentreret med ideerne til det nye uderum.

AABYBRO:I forbindelse med opførelsen af den nye Aabybro Skole bliver byens borgere tilbudt at være med til at skabe et aktivt og rekreativt uderum i området omkring den nye skole, banestien og afdelingen på Kattedamsvej.

Men også byens yngste borgere bliver involveret i tilblivelsen. På Aabybro Skole arbejdede eleverne i hele sidste uge med forskellige workshops, der havde fokus på uderum ved og omkring skolen.

- Vi har sagt til dem, at de bare skal gå efter stjernerne, smilede lærer Helle Bay.

Og den opfordring tog eleverne, der var blandet i forskellige klassetrin på de enkelte workshops til sig, og de var ikke i tvivl. Der er brug for et område, hvor der er plads til at røre sig og deltage i forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper. De foreslog blandt andet en multibane, fodboldbane, sandkasser, rutchebaner og meget andet.

Eleverne deltog i tre forskellige workshops. En workshop arbejdede med computerspillet ”Mindcraft,” hvor eleverne gennem spillet har konstrueret deres bud på et uderum.

Det er et spil, de kender rigtigt godt i forvejen, så de har uden forudgående oplæring kunne gå i gang med at være kreative. De har desuden haft hjemmearbejde, hvor de har haft mulighed for at arbejde med emnet sammen med deres familie, forklarerede lærer Bente Bech.

- Vi har masser af ideer, og kunne for eksempel godt tænke os en forhindringsbane, en multibane til fodbold og basket og en legeplads og en sandkasse, sagde Mathilde Eskildsen, der går i femte klasse og viste med to fingre, hvor de forskellige ting skal placeres på Ipadens skærm.

- Især en ordenligt fodboldbane, for lige nu har vi jo kun mulighed for at spille i skolegården på grund af, at de bygger, sagde Daniel Carlsen, der ligeledes går i femte klasse.

Et andet hold var i gang med en lidt mindre virtuel tilgang til emnet. De havde nemlig gang i vandfarver, tusser og farveblyanter. Det blev der flotte plancher ud af.

Også her var der bred enighed om, at der skal være arealer, hvor man kan røre sig, men også et område, der kan bruges til for eksempel morgensang eller fælles samling.

- Vi udvælger nogen stykker, der skal udstilles i DGI Huset, forklarede Helle Bay.

Det sidste hold kom med forslag på slides.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst