Aalborg

Et værdifuld supplement

En af de mindre heldige sider ved det danske velfærdssystem er, at det meget nemt kan risikere at skabe en vis afstand mellem mennesker, fordi selve systemet - i det mindste hos nogle - i et vist omfang spiller på mageligheden. Med en underforstået holdning i retning af: "Nu har jeg betalt så og så meget i skat - og så forventer jeg også at blive holdt væk fra alt det besværlige og lidt ubehagelige". Men heldigvis er det intet, der tyder på, at medmenneskeligheden og omsorgen for andre har lidt skade af den danske verdensrekord i skattetryk. Tværtimod er andelen af danskere, der yder en eller anden form for frivilligt arbejde, nærmest eksploderet. Fra 26 procent i 1990 til 38 procent ni år senere. Specielt inden for det sociale arbejde er det kommet til at gå stærkt. Her har væksten været på ikke færre end 71 procent. Det stiller unægteligt krav til de frivillige. Og til den styring, der foregår i forhold til de frivillige. For det er vanskeligt at fortænke offentligt ansatte med kompetence til at tage sig af socialt arbejde i, at de frygter at blive erstattet af frivillige, som måske har engagementet, men umuligt kan være i stand til at tackle en hvilken som helst situation. Derfor er det også værd at holde fast i den fælles aftale, som Socialministeriet og Kulturministeret er nået frem til sammen med Kontaktudvalget til det frivillige sociale og andre frivillige organisationer - et såkaldt charter, der åbner mulighed for, at frivillige organisationer kan udvikle og afprøve nye løsninger på samfundsproblemer. Løsninger, som det jo godt ind imellem kan være svært at få øje på, når man er inden i - eller en del af - systemet. Samtidig står charteret lige ud fast, at "der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats, men den skal ikke erstatte den offentlige indsats". Et tidligere eksempel med organiserede besøgsvenner på blandt andre Aalborg Sygehus har vist, at frivillige kan være et endog særdeles værdifuldt supplement til den professionelle omsorg og pleje, som naturligvis stadig skal være til stede og i orden. Det ene udelukker bare ikke det andet - og frivillighed kan i høj grad fremme forståelsen mellem mennesker.